Bruger – Hjælper Formidlingen A/S er et aktieselskab, der tilbyder en bred vifte af ydelser indenfor handicapområdet. Vi har to kontorer placeret i henholdsvis København og Århus, hvor ca. 65 medarbejdere varetager den daglige administration.
Hos Bruger - Hjælper Formidlingen arbejder vi med mennesker, og ser det derfor som meget vigtigt, at vi er med til at sikre de bedste rammer og betingelser, således både brugeren og hjælperen bliver understøttet på bedst mulig måde i deres dagligdag.
Vi tror på helhedsløsninger, og har siden starten i 1996 opnået stor erfaring indenfor handicap- og ældreområdet. Vores samarbejdspartnere spænder vidt og strækker sig lige fra private brugere over kommuner, regioner, institutioner og hospitaler til staten.
Vore rådgivere har alle kompetence og erfaring med det sociale område, og vi har stor forståelse for, hvad det vil sige at have brug for hjælp. Vi tilstræber et fleksibelt system, hvor det er brugeren og brugerens behov, der er i centrum.
Som Bruger (jobudbyder) har du mulighed for selv at indrykke annoncer på Jobplakaten og selv finde de medarbejdere som netop passer til dig.
Som Hjælper (jobsøger) kan du søge arbejde på Jobplakaten, når det passer dig. Du kan rette din profil og indtaste vikartider uden at kontakte os først.
Har du brug for hjælp til login, så er her en kort vejledning.