Om ydelserne

Fælles for Bruger - Hjælper Formidlingens ydelser er, at de skal tilbyde dig højst mulig frihedsgrad og være tilpasset netop dit behov. Vi ønsker, at du skal kunne planlægge din hverdag frit og uafhængigt - ligegyldig om du har brug for hjælp få timer om måneden, eller 24 timer i døgnet.

Når du gør brug af en af vores ydelser, skal du i praksis kunne konstatere, og i samarbejdet med os kunne mærke, at det er dig og dine individuelle behov der er i centrum for hjælpen vi yder.

Samtidig skal det være tydeligt for dig at vi ikke lover noget vi ikke kan holde. Vi forholder os til virkeligheden for handicappede i Danmark på godt og ondt.

Ud fra den ramme som sættes af lovgivningen i almindelighed og din bevilling i særdeleshed, arbejder vi på at udtømme mulighederne i din hjælpeordning. Vi kender dine rettigheder - og vores samlede erfaring og organisation står til rådighed for dig, når du har brug for det.

På siderne herunder vil du kunne læse korte beskrivelser af de enkelte ydelser - og hvis du har spørgsmål, er det altid en glæde for os at kunne uddybe informationerne over telefonen. Hvis du ønsker det, kommer vi også gerne på besøg for at præsentere os selv, og for at danne os et præcist indtryk af netop dit hjælpebehov.

 
 
 
 
 
Tlf. 3634 7900
Fax. 3634 7919
Tlf. 7026 2709
Fax. 8616 9901