Helhedsløsningen
Med Helhedsløsningen tilbyder vi at varetage ansvaret for alle
de administrative og rådgivningsmæssige opgaver, der relaterer til
en hjælpeordning. Som bevilligende myndighed kan du dermed vælge at
lade os blive brugerens nærmeste samarbejdspartner og hjælpernes
arbejdsgiver.
Både for brugeren og bevilligende myndighed resulterer
overdragelsen af arbejdsgiveransvaret i frigørelse af værdifulde
ressourcer til andre gøremål, og desuden får du to grundlæggende
garantier, når du vælger Helhedsløsningen hos os:
- Leveringssikkerhed - vi garanterer at den
bevilligede hjælp leveres. Også i situationer med planlagt eller
uplanlagt fravær.
- Sikkerhed for at gældende lovgivning
overholdes - vi garanterer at alle arbejdsmarkedsmæssige
love og reglementer efterkommes nøje.
For brugere med større plejebehov eller behov for
respiratorovervågning er Helhedsløsningen et oplagt valg. Brugere
med behov for ganske få timers hjælp kan, såvel som de med
bevillinger fra forskellige myndigheder, ligeledes omfattes af
samme ydelse. Vi samler trådene fra alle involverede parter, så du
kun behøver at henvende dig ét sted.
Siden 1996, hvor vi i samarbejde med en kommunal handicapchef og
to sagsbehandlere udviklede Helhedsløsningen, har vi opbygget en
omfattende portefølje af kommunale, regionale og statslige
samarbejdspartnere. Det store antal samarbejdspartnere understøtter
vores overbevisning om, at Helhedsløsningen stadig er en vigtig
ydelse for bevilgende myndigheder i deres sikring af kvaliteten i
den leverede hjælp.
Du kan vælge andre leverandører, der tilbyder ydelser som
slægter Helhedsløsningen på, men du kan ikke vælge nogen der har
mere erfaring med opgaven, flere referencer eller mere udbyggede
administrative støttefunktioner.
Vi er stolte af de leveringsmæssige fordele som vores
virksomheds størrelse giver os - og dem sender vi direkte videre
til dig i form af brugertilfredshed, høj hjælperkompetence og lav
pris.
Desuden er det værd at nævne en mere subtil type fordele, du som
bevilligende myndighed får med i købet når du vælger
Helhedsløsningen. Vores personlige rådgivere trækker i det daglige
ikke kun på engagement og administrative støttefunktioner, men i
lige så høj grad på et samlet erfaringsgrundlag, der har lært os
hvordan man henholdsvis løser - og undgår - problemer på en
hjælpeordning.
Vi tilbyder altså ikke kun de åbenlyse fordele ved
Helhedsløsningen, vi tilbyder også nogle implicitte, der blandt
andet kan aflæses i parametre som:
- lavt sygefravær
- lav personaleudskiftning
Afslutningsvis vil vi gerne sige tak for interessen, og opfordre
dig til at ringe hvis du ønsker et gratis og uforpligtende møde med
os, eller hvis du bare har opklarende spørgsmål.