BPA-arbejdsleder

bpa_banner

Hos DUOS tilbyder vi en lang række af services, der kan gøre livet lettere for dig som BPA-arbejdsleder. Vi sørger for, at du bliver godt klædt på og giver dig svar på de spørgsmål, du måtte have. Du får en fast personlig rådgiver, der vil sætte sig grundigt ind i din hjælpeordning. Dette indebærer bl.a hjælp til løn og ansættelsesforhold.
Vi stiller IT-værktøjer til rådighed, der kan hjælpe dig i din vagtplanlægning. Derudover tilbyder vi et arbejslederkursus og en masse sociale arrangementer.

Fast rådgiver samt hjælp til opstart og rekruttering
Når du overdrager arbejdsgiveransvaret til os, vil du få en personlig rådgiver tilknyttet. Din personlige rådgiver vil sætte sig grundigt ind i forholdene omkring din hjælpeordning, så vi altid kan tilbyde dig kvalificeret sparring og rådgivning.
Vi indleder en ny BPA-hjælpeordning med at holde et introduktionsmøde, hvor du kan lære din personlige rådgiver hos os at kende. På mødet præsenterer vi, hvad du kan bruge os til som arbejdsgiver, og vi lægger vægt på også at bruge mødet til at afstemme forventninger.
Når tiden er til rekruttering, så hjælper vi dig med at finde gode hjælpere, der matcher dine behov.

Vores bistand omfatter:

  • Håndtering af løn, skat, forsikringer, regler om barsel og lovkrav til arbejdsmiljø
  • Vikarservice til borgere der vælger os som arbejdsgiver
  • En samlet it-løsning for arbejdsleder med vagtplanlægning, timeregistrering og indbygget kontrol
  • Et redskab til at gennemføre APV-undersøgelser og -handlingsplaner (Arbejdspladsvurdering)
  • BPA-guide – et arbejdslederværktøj
  • En rådgiver som fast kontaktperson ved alle henvendelser
  • Rekruttering af medarbejdere
  • Sociale arrangementer for arbejdsledere
  • Sparring hos borgerrådgiveren
  • Kurser for handicaphjælpere
  • Kurser for arbejdsledere
  • Vejledning i tilfælde af sygdom blandt handicaphjælperne
  • Vejledning for arbejdsledere i at arbejde med medarbejderudvikling (MUS)

Arbejdsgivertilskuddet
Ifølge BPA-bekendtgørelsen kan hver kommune udmåle arbejdsgivertilskuddet efter egne kvalitetsstandarder. Det betyder, at omkostningsniveauet varierer fra kommune til kommune. Dette imødekommer vi ved at tilpasse rammerne for vores service efter kommunens udmåling, så vi altid kan tilbyde den bedst tænkelige BPA-løsning. Vi udarbejder et årligt regnskab til kommunen i henhold til bekendtgørelsen.

Udmålingen af hjælpernes løn sker ligeledes fra kommunen, og vi følger i den forbindelse altid kommunens udmåling.
Den personlige rådgivning kan tilpasses den enkelte BPA-løsningen og målrettes  også mod at støtte borgeren i at udfylde rollen som daglig arbejdsleder.
Vi tilbyder desuden den enkelte kommune en altomfattende Vikarservice, der sikrer kvalificerede hjælpere ved både planlagt og uplanlagt fravær på holdet omkring brugeren.
Som hjælper kan man let indberette arbejdstimer via sin personlige profil på vores hjemmeside, og som borger og daglig leder er det let at godkende timerne på samme måde.

Se artikel: BPA-arbejdsleder - en hårfin grænse

Netværk for arbejdsledere
Vi tilbyder arbejdsledere deltagelse i netværk i både Øst- og Vestdanmark. Vores netværk giver arbejdsledere mulighed for at sparre med hinanden om BPA-ordningens mange udfordringer. Arbejdslederne drøfter bl.a. konflikthåndtering, oplæring af hjælpere, personlige grænser, jura og lovning. I forbindelse med møderne stiller vi lokaler til rådighed og deltager gerne, hvis det ønskes.

Kontakt
Sofus Rossing
Divisionsdirektør
sr@duos.dk

 
 
 

Vil du modtage vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok