Jobbeskrivelse
Ungt ægtepar søger hjælp til at klare hverdagen.
Vi søger to nye stabile deltidsansatte til jobstart 15.juni 2020 eller snarest herefter i Tårnby.
Jeg er en gift kvinde på 36 år, som har en hjælperordning efter en behandlingsfejl i 2017, der har lammet dele af min krop samt min tale. Jeg har fuld funktion i højre arm og hånd, lettere nedsat funktion i højre ben, kun minimal funktion i venstre arm og hånd, og kun lidt funktion i venstre ben. Jeg kan ikke tale, men skriver på min maskine, der også kan læse det højt. Jeg er kognitivt velfungerende og hukommelsen er intakt. Jeg har lysfølsomhed og dobbeltsyn, så jeg bærer oftest solbriller i skarpt lys. Jeg benytter kørestol i dagligdagen, men fysisk kan jeg ikke så meget selv og har derfor behov for at sammensætte et team med i alt 3 deltidsmedarbejdere.
Jeg har brug for hjælp til forflytninger, personlig pleje og hygiejne, ledsagelse ud af huset, toiletbesøg og til at give øjendråber m.m. Jeg kan selv spise og drikke, men har brug for at få maden tilberedt og serveret. Du skal have mod på lettere huslige pligter inkl. rengøring. Kort sagt: Være mine arme og ben til normale gøremål i dagligdagen. Det er et krav, at du har kørekort, da vi har handicapbil. Det er et ikke-rygerhjem, men der må gerne ryges moderat udenfor i haven. Da vi har to børn på henholdsvis 11 og 9 år, vil der naturligvis også blive indhentet straffe- og børneattester. Oplæring finder sted over to dage med løn.
Tonen i hjemmet er humoristisk, sarkastisk - ofte på grænsen til morbid. Er du Brøndbyfan, skal du kunne tåle lidt venlige drillerier :)
Jeg foretrækker kvindelige hjælpere 25+ grundet den personlige hygiejne, gerne med relevant erfaring/uddannelse, da hjælpen skal have et rehabiliterende sigte, men det er kemi, tillid, ærlighed og stabilitet, der er vigtigst for mig.
Jeg har en BPA-ordning, hvor min mand pt. er arbejdsleder og vikar i ordningen. Hjælperne ansættes efter FOA’s overenskomst og takster og DUOS varetager lønudbetaling og ansættelsesforhold. Lønnen udgør pt. 135 kr i timen + eventuelle tillæg, da man ansættes som ufaglært SOSU.
Vi kan tilbyde dig:
- Minimum 50 timer om måneden.
- Indflydelse på skemaplanlægningen af vagter.
- Et arbejde, hvor du bliver en tæt del af familien.
- Et rart, behageligt og uformelt arbejdsmiljø.
Fristen for ansøgning er 12.juni 2020. Send en fyldestgørende jobansøgning med tidssvarende foto til nedenstående mail for at komme i betragtning til stillingen. Alle får svar retur på mail. Der indkaldes til samtaler løbende.
Vigtigt! Da jeg er i risikogruppen i forhold til Covid-19, er det ekstremt vigtigt, at man overholder alle de forholdsregler, som sundhedsmyndighederne og regeringen har udstukket både på jobbet og i fritiden.
Har du spørgsmål til ansættelsen kan du kontakte ægtefælle Henrik på mobil 24 21 58 31 eller Henriette på mail: hennymusen@hotmail.com
Jeg ser frem til at lukke dig ind i vores liv.
Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.
|