Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Oprettet: 26-06-2020
Job start: Mandag d. 03-08-2020 Annoncenr: 101696
JobId: 114117
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med spiseforstyrrelser? Kan du arbejde alle hverdage i 3 måneder? Så er dette vikariat måske noget for dig.

Du hjælper pigen igennem måltidet
På SOSU-skolen i Hillerød studerer en 16-årig pige. Hun lider af en spiseforstyrrelse og har derfor brug for dig til at hjælpe hende med at komme igennem et par af dagens måltider.

Du møder ind på pigens skole kl. 9:30. Kl. 9:45 har hun en kortere pause, hvor hun skal have lidt af spise. Det hjælper du hende med. Du venter på skolen, mens pigen har undervisning, og kl. 11:40, hvor frokostpausen starter, hjælper du hende igen. Du har fri, når hun er færdig med at spise ca. kl. 12:30.

Du får løn for 3 timer pr. dag.

Vikariatets varighed
Jobbet er et vikariat fra den 10. august og til den 10. november. Pigen har i den periode brug for dig på alle skoledage. Ugen inden opstart skal du dog yderligere forvente et par dage, hvor du besøger pigen og hendes familie i hjemmet for at blive introduceret til jobbet.

Du har en god situationsfornemmelse
Du har meget gerne erfaring med spiseforstyrrelser. Derudover er du en bestemt person, der har en god situationsfornemmelse. Jobbet kræver ingen pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lykke Jensen eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok