Ledige jobs

Hold dig opdateret om Coronavirus her

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: 2 dagvagter pr.uge Oprettet: 21-09-2020
Job start: 21-09-2020 Efter aftale Annoncenr: 104467
JobId: 116693
 
Arbejdssted: 2980 Kokkedal Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Søger du et meningsfyldt arbejde?

Om jobbet:
Arbejdet består i at hjælpe en 50-årig mand, der for nylig blev ramt af en blodprop. Han er nu lam i det meste af kroppen og får hjælp af en respirator til at trække vejret. Han har brug for dig, der vil være hans hjælper og give ham livskvalitet og praktisk hjælp i hans nye liv.

Han er i øjeblikket indlagt på Klinik for Rygmarvsskader i Hornbæk til genoptræning, du skal derfor være indstillet på, at dit arbejdssted vil være i Hornbæk i den første tid. Mens han er indlagt klarer personalet plejen, men når han kommer hjem (højst sandsynligt til hus Kokkedal) så kan det forventes at man bliver en del af dette.

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive oplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Se tubeskift
Se sugning

Arbejdstid
Vi forestiller os, at du har 2 primært dagvagter pr. uge. Hver vagt varer i 12 timer.
Dagvagterne er fra kl. 08:00-20:00. På sigt vil du også skulle tage nogle vågne nattevagter, så du skal være klar på begge vagttyper. Dog vil du i gennemsnit højst have 2 faste vagter i alt om ugen.

Bemærk, at der allerede nu i tilfælde af sygdom kan forekomme vågne nattevagter, hvor du skal overvåge borgeren og hans respirator.

Ligesom dine kolleger på holdet er du fleksibel, da I skal dække ind for hinanden ved sygdom og ferier.

Erfaren hjælper eller ej – vi har brug for dig

Du skal være ikke-ryger og have et kørekort, så du kan køre hans handicapbil. Det vil være en fordel at du har egen bil.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig. Du bliver en del af et fast team omkring borgerne. Sammen med jeres rådgiver afholder I jævnligt personalemøder.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskontoret på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok