Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Oprettet: 19-10-2020
Job start: Annoncenr: 105429
 
Arbejdssted: 1812 Frederiksberg C Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

BOAS Frederiksberg søger en timelønnet medarbejder til miljøarbejde snarest muligt:

BOAS Frederiksberg er et behandlings- og botilbud for normaltbegavede unge voksne med ASF og svære følgetilstande. Vi er et tilbud til unge voksne der som deres grunddiagnose har ASF, fx Aspergers Syndrom, og tillige har svære følgetilstande, som fx angst og depression, OCD, spiseforstyrrelse og ADHD.

Vi har til huse på Kochsvej på Frederiksberg i en stor dejlig ejendom, som indeholder både vores fælleslokaler og beboernes 1-værelses lejligheder med eget køkken og bad. Vi har plads til 9 unge voksne i BOAS Frederiksberg.

Stillingen som miljøarbejder er fortrinsvis at tage planlagte aften- og weekend- og helligdagsvagter, samt at vikariere på morgen, aften og nattevagter, i forbindelse med ferie, sygdom o.lign. samt evt. særlig støtte til enkelte beboere.
Der er både tale om både planlagte vagter og tilkald. Opgaven er at skabe et rart miljø, iværksætte aktiviteter i huset og skabe tryghed og forudsigelighed for beboere. På aften og weekendvagter skal du lave mad til hele huset, evt. i samarbejde med beboerne. Der er derudover tale om at yde stabiliserende og beskyttende støtte til beboere der har behov for dette.
Du skal være indstillet på at der i stor udstrækning grad er tale om alenearbejde, med mulighed for at kontakte en kollega ved behov. Du skal kunne foretage vurderinger i svære situationer og handle på din vurdering når der er behov for det. Arbejdet kræver, at du både kan arbejde selvstændigt og forholde dig til fælles faglige tilgange til svære problemstillinger. Vi afholder miljøteammøde hver 7 uge hvor du forventes at deltage.
Du er et voksent menneske som har eller er godt på vej til en relevant uddannelse, fx socialpædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, psykolog el.lign. Du har minimum et år tilbage af din uddannelse. Du har nok erfaring med psykiatri og/eller socialpædagogisk arbejde.

Du er nysgerrig på mennesket bag diagnosen og du er anerkendende, tillids- og trygheds skabende. Du er engageret, initiativrig, reflekterende og rummelig og du har humor – og kan dosere den. Du kan arbejde ud fra værdier som at støtte til selvstændighed og mestring når det er muligt og at kompensere når det er nødvendigt, at modvirke isolation og ensomhed, at vise respekt for individet og for fællesskabet og at bidrage til kreativ opgaveløsning og engagement.

Har vi vagt din interesse – så læs mere på om BOAS og BOAS Frederiksberg på www.suf.dk eller send en mail til leder af BOAS Frederiksberg Krista Naver tlf.:3084 4619.

Ansøgning og CV sendes pr. mail til kn@suf.dk.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok