Ledige jobs

Hold dig opdateret om Coronavirus her

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Hjælper til 1-årig dreng med udviklingshandicap Oprettet: 11-11-2020
Job start: Annoncenr: 106180
JobId: 118309
 
Arbejdssted: 3000 Helsingør Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 
 

Jobbeskrivelse

Kan du arbejde hver 2. weekend? Har du erfaring med helt små børn? Så har vi brug for dig.

Du er en tålmodig hjælper med erfaring med helt små børn
I Helsingør bor en 1-årig dreng med sin familie. Han er diagnosticeret med forsinket myelinisering i hjernen, som gør, at hans hjerne ikke udvikler sig i samme tempo som hos andre børn. Som følge heraf er hans motoriske udvikling også forsinket og er lige nu på stadie af ca. 5-6 måneders baby.

Dette betyder, at han får skemad og endnu ikke kan kravle eller sidde selv.

Han overstimuleres let og kan derfor have behov for, at du skærmer ham. Ligeledes har han behov for, at den voksne tager initiativ til kontakt og formår at afstemme denne efter drengens overskud. Han er langsynet og bruger briller.

Han har brug for gentagelser i dagligdagen og rummer ikke for mange nye tiltag. Han har behov for, at der kommunikeres i et stille toneleje og har latenstid. Han kan ikke rumme for mange stimuli på en gang. Ved overstimulering bliver han indelukket, søger væk fra kontakt og lukker sig inde i sig selv.

Det er derfor vigtigt, at du kan aflæse hans kropssprog og løbende give ham små pauser fra aktiviteter og stimuli, dog uden at han får trukket sig helt fra kontakten. Du skal være tålmodig og arbejde for at få ham til at søge øjenkontakten.

Arbejdstid
Familien søger aflastning til hver anden weekend i 5 timer pr. gang. Gerne skiftevis mellem dagtimer og aftentimer (fra kl. 16-21) og fleksibel, ift. om det er lørdag eller søndag, der er i spil.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud.
Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Dorthe Frydenlund eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok