Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Oprettet: 18-11-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 106399
JobId: 118515
 
Arbejdssted: 3600 Frederikssund Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Vil du tilbringe nogle hyggelige timer med kreativ pige med autisme? Er du tydelig i din pædagogiske faglighed og forstår at sætte grænser? Så er dette måske jobbet for dig.

Du aflaster familien og gør brug af din faglighed
I Frederikssund bor en 12-årig pige med sin familie. Hun har en autismediagnose og følelsesmæssige forstyrrelser. Hun har brug for dig, der er uddannet pædagog og hviler godt i dig selv.

Jobbet er en aflastningsopgave for forældrene, og med din hjælp kan de få mulighed for at lave aktiviteter med pigens søskende, komme lidt ud af huset, deltage i forældremøder osv.

Pigen er glad for Pokemon Go og for at hoppe i trampolin. Derudover kan hun lide at være kreativ, fx sy, hækle og tegne. Det er vigtigt, at du kan og har lyst til at deltage i disse aktiviteter sammen med pigen.

Arbejdstid
Du er sammen med pigen i 21,5 timer om måneden. Ugedagene og tidspunkterne ligger ikke fast. Det er noget familien og du aftaler løbende. Det kommer nemlig an på familiens behov, og de er også fleksible i forhold til dig og dine ønsker. Dog kan du forvente, at der fortrinsvis vil være tale om timer placeret eftermiddage og aftener på hverdage samt i weekender.

Du er en respektfuld og tydelig pædagog
Du er uddannet pædagog og har helst nogle års erfaring. Det er vigtigt, at du er en moden, tydelig og forstående pædagog. Pigen har brug for, at du forstår at tage styring og sætte grænser. Naturligvis med respekt og forståelse for pigen og hendes udfordringer.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Pernille Sichlau eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok