Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Oprettet: 23-11-2020
Job start: Annoncenr: 106492
JobId: 118546
 
Arbejdssted: 2670 Greve Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Er du studerende på en sundhedsfaglig uddannelse? Vil du lave sanselige aktiviteter med en lille pige, der lider af en uhelbredelig sygdom? Så er dette jobbet for dig.

Du laver sanseaktiviteter for lille pige og aflaster forældrene
I Greve bor en 1-årig pige med sin familie. Hun har epilepsi og et multihandicap, som gør, at hun løbende mister færdigheder. Lidelsen er uhelbredelig og giver pigen en begrænset levetid.

Pigen skal have hjælp til alt. Pigen kan hverken sidde, stå eller gå. Hun kan være svær at håndtere fysisk pga. slaphed i kroppen. Hun vejer ca. 10 kg. Hun er velmedicineret for epilepsien, så hun rammes ikke så hyppigt af anfald, men det sker. Hun har meget begrænset syn og hørelse, men intakt føle- og berøringssans.

Hun får næring via sonde (Mic-Key). Du behøver ikke have erfaring med dette, men skal som minimum være indstillet på at lære det.

Din opgave bliver at aflaste forældrene, så de får mulighed for at lave aktiviteter med pigens bror. Du vil typisk lave sanselige aktiviteter sammen med hende, fx musik, massage, sansebold og ledtræning. Hun er også rigtig glad for at komme udenfor og mærke vinden.

Arbejdstid
Du er sammen med pigen i 20 timer pr. måned. Dage og tidspunkter ligger ikke fast. Det er noget, du og familien aftaler sammen. Dog skal du være indstillet på, at tidspunkterne primært vil være placeret i weekender og eftermiddage, da pigen går i vuggestue.

Du er en ansvarlig og moden person
Du er en erfaren handicaphjælper og/eller gerne studerende på en sundhedsfaglig uddannelse. Du er en moden person, der forstår det store ansvar, der ligger i dine hænder, når du er sammen med den lille pige.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Pernille Sichlau eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok