Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Oprettet: 27-11-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 106632
JobId: 118734
 
Arbejdssted: 3400 Hillerød Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Vil du være hjælper/fast afløser for en 27-årig mand med et sind som en 6-7-årig? Er du fleksibel, og har du erfaring med autisme? Så er der brug for dig i Hillerød.

Du tager på ture og sørger for forudsigelighed
I Hillerød bor en mand, der aldersmæssigt er 27 år, men mentalt 6-7 år. Han har brug for dig, der vil være hans hjælper og en, som han kan spejle sig i. Han bor hos sine forældre og har et deltidsarbejde ved beskyttede beskæftigelse 4 dage om ugen. Han har brug for meget struktur og forudsigelighed i sin hverdag.

Han er meget glad for tog, Pixar-film og Olsen-Banden. Derudover kan han lide at tage på tur, gå ture og spille computer.

Arbejdstid
Familien har fået bevilliget 100 timers aflastning om året.

Din arbejdstider aftaler du med familien, men de kunne fx være, at du 1 gang månedligt arbejder:
  • Fredag i 2 timer

  • Lørdag fx fra kl. 13-19

  • Søndag fx fra kl. 13-19


Derudover 15 timer om måneden, som ligger på andre og endnu ikke fastlagte tidspunkter.

Til tider vil familien have brug for at du står standby (til rådighedsløn) og kan tilkaldes eller ringes op. Hvis du bliver tilkaldt, vil du minimum få løn for 3 timer, og ellers selvfølgelig løn for hver time, du er på vagt derefter.

Du har erfaring med autisme og bor i nærheden
Familien ser gerne, at du er fleksibel og bor i eller tæt ved Hillerød. Derudover er det et krav, at du tidligere har arbejdet med børn eller voksne med autisme.

Det er en fordel, at du har bil, så I kan tage på lidt længere ture. Du får naturligvis kørselsgodtgørelse.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok