Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Oprettet: 27-11-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 106643
JobId: 118746
 
Arbejdssted: 2750 Ballerup Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Er du studerende på en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse eller måske uddannet pædagog/PAU/erfaren pædagogmedhjælper? Vil du arbejde 15-20 timer i den ene uge og 7-10 timer i den anden? Så er dette jobbet for dig.

Sammen er I aktive
I Ballerup bor en dreng på 13 år. Han har diagnosen infantil autisme, sanseforstyrrelse og får epileptiske anfald. Han har et meget begrænset sprog og udtrykker sig ved lyde og kan få ord som ja og nej, men kan forstå alt.

Han kan blive fysisk i sin tilgang til andre og sig selv, hvis der stilles krav. Derudover bliver han frustreret, når han ikke får opmærksomhed og har brug for at blive afledt for at kunne fokusere på det ønskede.

Drengen elsker alt udendørs, og tiden sammen vil I oftest tilbringe udenfor. Også udenfor hjemmet. Den første tid sammen tilbringer I dog nok i hjemmet, så du og familien kan lære hinanden at kende.

Arbejdstid
Familien har brug for hjælp i 15-20 timer i den ene uge og 7-10 timer i den anden. Du behøver ikke nødvendigvis kunne tage alle timerne, da de kan deles med en anden. Ugedage og vagtlængder aftaler du med familien, som er meget fleksibel.

Du er studerende på en sundhedsfaglig/pædagogisk uddannelse eller har erfaring
Du er studerende på en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse, er en erfaren pædagogmedhjælper eller evt. uddannet pædagog/PAU.

Du har gerne erfaring med børn med infantil autisme. Du er både fysisk og psykisk robust og dermed i stand til at håndtere drengen. Og så er du lidt af et udemenneske, der elsker at være aktiv.

Til jobbet er det nødvendigt med et kørekort.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Pernille Sichlau eller rekrutteringskonsulent Majbritt Egelund Rasmussen. Begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok