Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Oprettet: 10-12-2020
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 106993
JobId: 119082
 
Arbejdssted: 2930 Klampenborg Køn: MK
Krav: Kørekort
Kan undvære rygning
 

Kort beskrivelse

Jobbeskrivelse

Er du uddannet ergo- eller fysioterapeut og på jagt efter et spændende og fagligt udviklende job? Så læs endelig videre.

Du genoptræner ung mand og understøtter hans hverdagsrehabilitering
22-årig mand med erhvervet hjerneskade efter et voldsomt hovedtrauma har brug for dig, der er uddannet ergo- eller fysioterapeut og har neuropædagogiske kompetencer. Han er uden sprog og skal have hjælp til alt. Han er i gang med et længerevarende genoptræningsforløb. I øjeblikket på Ny Fjordbo (Vejlefjord Rehabilitering), hvor han har været i mere end 1 år. Konkret skal du have erfaring med FOTT-træningsprincipperne og ABC-koncepterne, som manden trænes efter.

Han skal snart hjemtages til videre genoptræning, og det er her, at du kommer ind i billedet. Han er bosiddende hos sine forældre i Gentofte.

Din opgave bliver at hjælpe ham i hans hverdagsrehabilitering. Du skal både genoptræne og understøtte ham i hans hverdag, så han kan blive mere selvhjulpen. Der er som udgangspunkt ikke personlig pleje i jobbet. Denne varetager hjemmeplejen flere gange dagligt. Sidst på eftermiddagen og om aftenen får han hjælp af handicaphjælpere.

Der vil hver dag være en ½ times overlap mellem dig og handicaphjælperen, hvor du får mulighed for at opdatere hjælperen på dagens træning, således han/hun kan understøtte den genoptræning, der er foregået i løbet af dagen. Der vil således også være lettere oplæring af hjælperen i jobbet.

Arbejdstid og løn
Du arbejder alle hverdage fra kl. 8-15. Alternativt er I to ergoterapeuter, der deler vagterne imellem jer.

Vi forventer opstart hurtigst muligt.

Bemærk, at du må forvente nogle oplærings- og overleveringsdage hos manden på rehabiliteringscentret i Vejle.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer. Er du selvstændig ergo- eller fysioterapeut, hører vi også gerne fra dig.

Du er en erfaren ergo- eller fysioterapeut
Du er uddannet ergo- eller fysioterapeut og har erfaring med de metoder, som manden genoptrænes efter. Du kan arbejde på hverdage og har kørekort.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Lone Nielsen på 25 42 96 23.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok