Ledige jobs

Hold dig opdateret om Coronavirus her

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Aflaster Oprettet: 21-12-2020
Job start: Mandag d. 01-02-2021 Annoncenr: 107295
 
Arbejdssted: 2770 Kastrup Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 
 

Jobbeskrivelse

Familieafdelingen i Tårnby Kommune søger en aflastningsfamilie til en dreng på 8 år med infantil autisme og ADHD.

Aflastningen skal forgå i weekenden og skal forløbe én til to weekender om måneden. I opstartsfasen, vil der kun være tale om én weekend pr. måned.

Aflastningen vil forgå i aflasters hjem med mulighed for overnatning. Der kan muligvis også forekomme transport til at hente/bringe drengen til og fra aflastning. Hvis du bor langt væk kræver dette derfor bil.

Vi søger som skrevet en aflastningsfamilie til en glad og livlig dreng på 8 år, der generelt har mange interesser og ting der interesserer ham. Iblandt dem er dyr, dinosaurer, pokemon, musik, lave egne kreative ting´, såsom at male og bygge dyr i pap, spille computer, være ude i naturen, arbejde med træ, bl.a. at bygge ting og snitte, Star Wars og bygge LEGO, og meget, meget mere.
Han har nogle særinteresser, som han kan tale om i mange timer, primært dyr, dinosaurer og pokemon. Han bruger mange timer om ugen på at fordybe sig i disse.
Han er en intelligent dreng, som elsker skole og at blive udfordret fagligt, helst igennem leg og kreativitet.

Han har i september 2020 fået stillet diagnoserne infantil autist og ADHD, og det gør at han kan have det svært, specielt når der sker for meget omkring ham, eller han skal tage stilling til for mange valg.

Siden marts måned 2020 og frem til nu, har han gradvist fået sværere ved at rumme verden omkring ham.
Han er en meget elskværdig dreng, og er i gode perioder rigtig glad for kram og nærvær. Men i svære perioder trækker han sig fra dette, og har mere brug for at have ro og være sig selv.
Han elsker at være sammen med andre børn og voksne i alle aldre, men kan have svært ved at begå sig socialt, hvorfor man sammen med ham skal kunne guide ham til at indgå i sociale relationer. Han har et stort behov for at blive hørt, og fortælle.

Når han bliver presset, har han brug for at man lytter og forstår ham. Yderligere pres kan føre til udafreagerende adfærd. Primært i mod hans egne ting, men enkelte tilfælde også ved at sparke eller slå ud efter folk. Det er dog vigtigt her at nævne, at det kun er sket når han har følt sig så presset at han ikke har kunne rumme andet. Pres kan opstå ved at forsøge at ”tale om tingene” når han har haft en konflikt, og hvor han ikke kan italesætte sine egne behov, eller hvis han bliver stillet overfor valg, efter han har givet udtryk for ikke at kunne tage stilling.
Han er god til selv at fortælle om hvordan han har det, og også god til at sige stop når han føler presset bliver for stort.

Lyder opgaven som noget for dig og din familie, så send en ansøgning via denne annonce til Familieafdelingen i Tårnby Kommune, med oplysninger om dig selv, din familie og hvorfor du tænker at kunne være aflastnings familie for netop denne dreng.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok