Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

 

Hold dig opdateret om Coronavirus her

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Erfaren hjælper til 12-årig pige søges Oprettet: 13-04-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 109997
JobId: 121884
 
Arbejdssted: 3550 Slangerup Køn: MK
 
 

Jobbeskrivelse

Kan du arbejde hver 2. tirsdag sen eftermiddag og i weekender? Er du en erfaren handicaphjælper med et roligt sind og masser af gåpåmod? Så har en pige i Slangerup brug for dig.

Om pigen, hendes interesse og jeres tid sammen
Vi søger dig, der vil være hjælper for en 12-årig pige, som er født med Rett-syndrom. Hun skal have hjælp til alt, herunder personlig pleje (hun er blebruger). Pigen bliver trænet hver dag. Hun står i ståstativ og ligger på maven. Hun har skæv ryg, og al aktivitet med pigen skal foregå fra hendes højre side. Pigen bliver madet med specialbestik. Hun har sonde, men den bruges mest til væske, da hun ikke får nok væske ved brug af kop.

Pigen har intet sprog, men taler meget via øjne og ansigt. Udover det har hun en Tobii-talemaskine. Hun har brug for mange pauser, da hun hurtigt udtrættes, når hun stimuleres. Hendes trivsel er også betinget af, at de faste ritualer følges. Fx ved putning. Når hun får for meget, laver hun nogle klagelyde.

Pigen elsker musik og sang. Hun er glad for at lege, men leger ikke selv. Hun har brug for dig til at aktivere legetøjet for hende eller hjælpe hende med hånden til at aktivere det. Hun er bl.a. glad for sine musikbøger og sine bamser, som giver lyd. IPad’en er hun også glad for.

Pigen har brug for et skærmet og roligt miljø. Det skal du give hende, samtidig med at du også selv er en rolig type. Du skal brænde for at hygge og bare være der for pigen. Tiden sammen tilbringer I hjemme hos pigen, da hun er mest tryg ved at være hjemme.

Arbejdstid
Du tilbringer 8 timer om måneden sammen med pigen. (Senere hen måske flere.)

• Hver 2. tirsdag kl. 17:30-19:30.
• De resterende 6 timer pr. måned er placeret på en eller flere weekenddage efter aftale med
forældrene. Dog altid min. 3 timer ad gangen.

Du har erfaring, gåpåmod og et roligt sind
Pigen har brug for dig, der hurtigt lærer hende og hendes signaler at kende. Og som forstår, at opmærksomhed på dem er altafgørende for hendes trivsel og velbefindende. Du har gåpåmod og er frisk på denne opgave. Derudover skal du være fleksibel, imødekommende, smilende og virkelig brænde for at hjælpe pigen. Du har meget gerne erfaring med at passe på børn med handicap. Og så har du et meget roligt sind.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge på telefon 36 34 79 14.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok