Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

 

Hold dig opdateret om Coronavirus her

Her viser vi løbende hvor mange ledige jobs vi har. Jobannoncerne er opdelt i to hovedkategorier, nemlig vikarvagter og faste stillinger.

Bemærk: de fleste vikarvagter kræver forudgående erfaringer. Vikarvagter hos brugere der benytter respirator, kræver at dine erfaringer er verificerede med relevante kursusbeviser.

Opret din profil
For at søge de jobs du ser på siden her, kræver det blot at du opretter en profil under Opret Profil på forsiden. Efter oprettelsen vil du under "Min Side", kunne målrette din søgning yderligere.

På alle stillingsopslag finder du et Job-id og/eller et annoncenummer. Vi beder dig bruge dette nummer, hvis du kontakter os med henblik på at få mere information om jobbet.

God fornøjelse med at søge job hos os!

Stilling: Hjemmetræner for dreng på 12 år Oprettet: 19-04-2021
Job start: Lørdag d. 01-05-2021 Annoncenr: 110228
 
Arbejdssted: 2300 København S Køn: Kvinde
 
 

Jobbeskrivelse

VIL DU VÆRE MIN NYE BEDSTE VEN?

Jeg søger en person, der har lyst og gejst til, at hjælpe mig med mit daglige træningsprogram og være min nye bedste ven

Lidt om mig:
Jeg hedder Augustus og er en frisk, fræk, humoristisk lille dreng på 12 år. Jeg elsker at være midtpunkt og lave masser af fis og ballade. Jeg har cerebral parese (spastisk lammet) og har ikke meget sprog, men når du kender mig, er du ikke i tvivl om hvad jeg mener og siger. Hos mig og min familie er humor, fis og ballade en vigtig ting og det er derfor vigtigt at du kan finde din barnlige og legesyge side frem og tør udfolde den på gulvet eller hvor som helst, sammen med mig.
Jeg hjemmetræner efter en amerikansk metode der hedder Family Hope Center. To gange om året tager vi en tur til Svendborg og bliver evalueret af teamet bag metoden og udarbejder samtidigt mit nye program, så jeg kan blive endnu sejere og endnu bedre. Da meget af træningen foregår på madrasser på gulvet, er det vigtigt at du er i god fysisk form. Jeg skal derudover se og læse rigtig mange ord og billeder hver dag, samt lave refleksøvelser. Vi tager også i svømmehallen og her kommer du også til at skulle i vandet med mig. Der vil også være behov for at hjælpe mig med at få tøj på, personlig pleje og give mig mad. Min familie består af min far, mor, min tvillingbror og mine 2 franske bulldogs.

Lidt om dig:
Det er vigtigt, at du er mødestabil, har masser af tålmodig og er ansvarsfuld. Samtidigt er det utrolig vigtigt, at du selv tager initiativ og ser muligheder for at gøre øvelser og træning sjov og motiverende, også når dagene til tider kan blive en smule ensformige. Vi ser meget gerne at ansøgere, kan blive i stillingen i en længere periode, gerne minimum 1 år. Derudover er du klar på at give en hånd med det praktiske herhjemme, hvis/når det kræves.

Om jobbet:
Stillingen er på 30 timer i hverdagene (8:00 – 16:30 – nærmere kan aftales ved ansættelse)
Stillingen er på Amager (Sundby - ikke langt fra Metro)

Mere info:
Du kan læse mere om min træningsmetode her: www.familyhopecenter.com og her www.hjernebarnet.dk


Kvalifikationer:
• Ansvarsbevidst og mødestabil.
• Glad for børn.
• Godt humør/ humoristisk
• Initiativrig og motiverende
• Empatisk
• God fysik

Erfaring med handicap/børn er ikke et krav men et plus, du vil dog blive oplært.
Min familie og jeg glæder os til at høre fra dig og du er også velkommen til at sende spørgsmål til os. Send ansøgning samt vellignende foto til Ateam@outlook.dk
High-fives og knuckles fra Augustus og co.

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok