Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Social og sundheds assistent Oprettet: 21-07-2021
Job start: Mandag d. 26-07-2021 Annoncenr: 114170
 
Arbejdssted: 2450 København SV Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Hjælper til pige på 12 år

Jobbeskrivelse

Alva på 12 år har brug for en kærlig, stabil og kompetent hjælper i aften/ dagtimer og vågen nattevagt i hjemmet i SV og i sommerhuset i Højby Lyng. Stillingen er en deltidsstilling med mulighed for fuld tid på sigt. I oplæringsperioden vil det være primært afløsning ved sygdom i teamet i hverdage og weekender. Grundet epilepsi, respirationsudfordringer og et meget svingende søvnmønster har Alva brug for hjælp døgnet rundt. Alva er multihandicappet og sidder i kørestol, og hun har ingen selvstændige funktioner og har brug for hjælp til alt, herunder personlig pleje.
Trods sine fysiske såvel som kognitive udfordringer er Alva en pige, som har let til smil og elsker nær personlig kontakt, hygge og sjov.
I hjemmet har vi en struktureret indsats omkring Alva for at afhjælpe flere gener og hjælpe Alvas udvikling på vej. Du vil derfor som hjælper skulle varetage opgaverne forbundet med dette program. Det kan være mobilisering af led og muskler, massage (trykbørstning og approximationer), mundstimuleringsprogrammer mm.. Vi (forældre) vil løbende instruere i de aktuelle øvelser og indsatser.

Vi forventer at du:

* Har erfaring eller relevant uddannelse (eller er ved at uddanne dig) indenfor det specialpædagogiske område eller sundhedssektoren. Terapeutisk erfaring eller udd. har også relevans - fx ergo- fys - eller afspændingspædagogik.

* Er mødestabil. Alvas komplekse udfordringer gør at kun oplærte hjælpere kan varetage Alva. Det er derfor vigtigt at du er indstilllet på at planlægge vagter for 3-4 måneder ad gangen og møder op til disse. Ved sygdom dækker kun Alvas team vagter.

* Har erfaring med svært handicappede børn uden selvhjulpne funktioner: kørestol, lejring og løft, korset, medicinering, epileptiske anfald mm.

* At du er en rolig og kærlig person, som har tålmodighed til at knytte en tæt relation til en pige på et ikke-vebalt niveau.

* Kan håndtere medicin.

* at du har interesse i at være ansat hos Alva i en længere periode, da det er vigitigt for Alva og os som familie at have stabilitet og tryghed i hjemmet.

Vi afholder samtalen i hjemmet, hvor du vil få mulighed for at møde både forældre og Alva og en af Alvas faste hjælpere. Efter en prøvevagt i dagtimerne og dernæst to-tre lønnede oplæringsvagter (nat), laver vi sammen en endelig vurdering om vi matcher hinanden.

Vi glæder os til at høre fra dig:)


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok