Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 29-10-2021
Job start: Annoncenr: 118363
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

11-årig pige søger hjælper til træning/aflastning

Jobbeskrivelse

Vi søger en sød og engageret hjælper til træning og aflastning af vores skønne datter på 11 år.
Vi har valgt, at vi selv vil være med til at tage hånd om hendes udvikling, og hjemmetræner hende derfor efter forskellige metoder (ABR, ABM og ergoterapeutisk træning) i deltid.
Jobbet består i at lave forskellige aktiviteter med pigen indendørs såvel som udendørs, forskellige træningsøvelser, samt pasning og plejeopgaver.

Vores datter er født med en sjælden kromosomfejl, som er en svær epilepsiform og er vanskelig at behandle. Hun er ikke mobil og har brug for hjælp til alt. Hun har ikke noget sprog og kan ikke selv kommunikere sine behov ud. Det er derfor vigtigt, at man som hjælper formår at aflæse hende og er opmærksom på, at hendes behov bliver mødt.
Hun er en meget kærlig og glad pige, som er meget social og nyder samvær med børn og voksne. Hun elsker sin træning, musik og sang, at være udenfor, gåture og hygge.

Vi søger en hjælper som er ikke-ryger og har kørekort. Der vil være opstart, så snart den rette hjælper er fundet. Du skal kunne arbejde cirka 10 timer om ugen (men mere er også muligt, op til 25 timer). Skriv gerne i din ansøgning tidspunkter du kan arbejde og hvor meget. Vi forventer at den der søger stillingen, har tænkt sig at være her mindst et år, da for stor udskiftning ikke er rimeligt overfor vores datter og desuden kræver det et styk tid at bliver oplært i træningsmetoden.

Du skal have en positiv tilgang til livet, have en god energi og være i stand til at sprede "solskin" omkring dig. Samtidig skal du være engageret og nærværende, have masser af empati og et roligt sind. Det er ikke en nødvendighed, at du har erfaring med arbejdet inden for handicapområdet, men du skal have lyst til at arbejde med en ung pige, der har et stort behov for pleje og omsorg.

Vi bor i et hus i Brønshøj (tæt på Vanløse) og er en dejlig åben og imødekommende familie, som omfatter mor, far, vores handicappede datter og lillesøster på 5 år. Vi er vant til at have hjælpere i vores hjem, og det er blevet en almindelig og naturlig del af vores liv.

Stillingen er timelønnet og lønnen er ifølge aftale med København kommune.

Vi håber at ovenstående har vækket din nysgerrighed, og vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt: jacqueline.beer@mail.com
Med venlig hilsen
Falko og Jacqueline


Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok