Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 08-11-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 118754
JobId: 129953
 
Arbejdssted: 2150 Nordhavn Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Fast stilling på Østerbro - Fuldtid

Jobbeskrivelse

Fuldtidsstilling som respiratorisk hjælper på Østerbro

Vagter
Fuldtidsstilling: 1
10 x 12,25 timer der består af 6 dagvagter og 6 vågne nattevagter, fordelt på hverdage og weekender.

Mødetid:
07:45 - 20:00
19:45 - 08:00

Jeg er en 73 årig mand, som fik diagnosen ALS i 2016. Hovedet og humøret fejler heldigvis ikke noget. Det gør til gengæld kroppen. Jeg er lammet el-kørestolsbruger, med respirator hele døgnet. Forflyttes med lift. Jeg kan ikke tale, jeg kommunikerer via øjenstyret computer og mimik. Det er vigtigt for mig, at jeg er aktiv i min egen pleje og behandling. Jeg vil respekteres som person, ikke som grøntsag.

Jeg er gift med Hanne, som er sygeplejerske - med stor faglig viden både i forhold til behandling og pleje – hun vil være en god sparring - og samarbejdspartner for dig.

Vi har et positivt hjem med god atmosfære, hvor der er overskud og styr på tingene, højt til loftet, og godt med humor og selvironi. Vi bor i en stor, lys moderne lejlighed i Nordhavn, Østerbro.

Vi vil gerne have det bedst mulige liv, så vi leder efter en fagligt kompetent og ansvarlig person med en positiv indstilling, som har kørekort og mod på at køre handicapbil. Vi vil nemlig gerne på udstillinger, på besøg hos venner og familie og indimellem en tur i vores dejlige sommerhus i Rørvig.

Jobbet består i respiratorisk hjælp og overvågning samt personlig pleje og praktisk hjælp. Nogle plejeopgaver foregår i samarbejde med den kommunale hjemmepleje, hvor du er 2.hjælper.

Det er vigtigt for mig:
At du har lyst til at samarbejde med mig – også nonverbalt. Derfor skal du have indlevelsesevne og en god situationsfornemmelse. Du bliver jo en slags ambassadør eller talerør for mig, når det kniber for mig at kommunikere.

At du har lyst til udvikle dig fagligt, og at du har gode samarbejdsevner, dels i forhold til mig og Hanne, men også til kollegaer.

At du er indstillet på, ved sidemandsoplæring at tilegne dig kundskaber respiratorisk, og har lyst til at oplære kommende kollegaer.

At du er ansvarsbevidst, handlekraftig og tålmodig.

At du har en høj arbejdsmoral, og er møde stabil.

At du er indstillet på at dække vagter dag, nat (vågen nattevagt), weekend og helligdage. Og at du sammen med dine kollegaer i et, stærkt velfungerende team, vil dække vagter ved sygdom og ferie.

At du er ikke-ryger.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskontoret på telefon 36 34 79 00, tryk 5 og tryk 1

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok