Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 19-11-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 119179
JobId: 130301
 
Arbejdssted: 3630 Jægerspris Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Rummelig pædagog søges til ung fyr der er udviklingshæmmet og har PNES

Jobbeskrivelse

Vi søger en rummelig pædagog til udviklingshæmmet 19-årig mand

Om jobbet
I Jægerspris bor en 19-årig mand med sine forældre og to brødre. Den unge mand er udviklingshæmmet og diagnosticeret med PNES (psykogene non-epileptiske anfald). Han har autistiske træk, hvilket kommer til udtryk ved at nogle ting skal gøres/være på en bestemt måde. Han kan i perioder have brug for mere søvn, da han ellers vil have tendens til hyppigere at få PNES-anfald.

Den unge mand kan udføre mange opgaver selv, men skal have kontinuerlig støtte og påmindelser om udførelsen engang i mellem. Derudover har han brug for støtte til at indgå i sociale relationer samt hjælp til at kontrollere sit madindtag, da han har svært ved at vide, hvornår han skal stoppe.

Det er vigtigt, at du er tålmodig og i stand til at sætte tydelige grænser. Du skal også kunne berolige den unge mand, når han bliver overstimuleret.

Vagter
Arbejdstiden er ca. 30 timer om måneden. Manden skal i klub hver torsdag fra kl. 16.00-20.00, hvor du tager ham med. Derudover er der afsat 15 timer til andre aktiviteter udenfor hjemmet, der både kan ligge på hverdage og i weekenden.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Christel De Selsted Michaelis eller rekrutteringskonsulent Jonas Mortensen Tjelberg, vi træffes begge på telefon 36 34 79 00.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok