Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Handicaphjælper Oprettet: 10-12-2021
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 120124
JobId: 131210
 
Arbejdssted: 4573 Højby Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

SSA/SSH eller erfaren hjælper til nattevagter weekend

Jobbeskrivelse

Vil du være hjælper for en glad og smilende 13-årig pige? En pige, der søger den personlige kontakt? Så er her en spændende jobmulighed for dig.

Er du faglært (SSA/SSH, spl.stud. eller lign.) eller har erfaring som handicaphjælper med pasning i eget hjem/institution med overvågning af epileptiske anfald, er det dig, vi har brug for!

Det er vigtigt, at du har taget stilling til, at vågne nattevagter er noget for dig, og det er ligeledes vigtigt, at du kan se dig selv i jobbet for en længere periode, da både pigen og hendes familie har behov for stabilitet og tryghed i hjemmet.

Smil og en spændende faglig udfordring står klar til dig
Her er en pige der, trods sine fysiske såvel som kognitive udfordringer, har let til smil og elsker nær personlig kontakt, hygge og sjov. Hun har brug for dig, der er stabil, kærlig og kompetent.

Pigen er multihandicappet og sidder i kørestol, hvor der forflyttes med lift. Hun har epilepsi, respirationsudfordringer og et meget svingende søvnmønster. Hun har ingen selvstændige funktioner og har derfor brug for din hjælp til alt, herunder også personlig pleje. Pigen får hjælp døgnet rundt, men har brug for dig til at våge over hende i både dag-, aften og nattetimer.

Du er fagligt robust og kommer med erfaring
Du er uddannet social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, sygeplejestuderende eller er handicaphjælper med stor erfaring. Løntrin matcher uddannelse og/eller erfaring!

Det er en fordel hvis du har erfaring med svært handicappede børn uden selvhjulpne funktioner. Du vil under alle omstændigheder få en grundig oplæring. Du vil her blive præsenteret for: kørestol, lejring, medicinering, epileptiske anfald, sugning m.m.

Du er af natur en rolig og kærlig person med tålmodighed samt lyst til og evne for at knytte en tæt relation til en pige på et ikke-verbalt niveau.

I hjemmet vil du opleve en struktureret indsats omkring pigen for at afhjælpe flere gener og hjælpe hendes udvikling på vej. Du vil derfor som hjælper skulle varetage opgaverne forbundet med dette program. Det kan være mobilisering af led og muskler, massage (trykbørstning og approximationer), mundstimuleringsprogrammer, brug af piktogrammer til kommunikation osv. Pigens forældre vil oplære og løbende instruere i de aktuelle øvelser og indsatser.

Arbejdstid
Ca. 2-3 weekender om måneden, 1-2 vagter pr. weekend.
Vagterne går oftest fra kl. 18.00 - 08.00 men kan variere alt efter behov.
Derudover kan der komme vikarvagter ved sygdom i teamet, både i Højby og i Kbh. SV, hvor familien bor.
Der er søgt flere timer til weekenderne, så der vil på sigt forhåbentlig også kunne tilbydes dagvagter.

Inden endelig ansættelse i jobbet kommer du ud på en lønnet prøvevagt og dernæst to lønnede oplæringsvagter (nat). Dernæst vurderer du selv og familien, om der er det rette match.

Du er aldrig alene
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Maria Andersen eller rekrutteringskonsulent Aase Petersen.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok