Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 03-01-2022
Job start: Annoncenr: 120961
 
Arbejdssted: 6740 Bramming Køn: Kvinde
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Kvindelig afløser som handicaphjælper søges

Jobbeskrivelse

Lidt om mig:
Jeg er en 34 årig livsglad kvinde som sidder i el-kørestol pga. CRPS type II. Jeg bor sammen med min mand på 38 år og min datter på 5 år. Jeg blev i 2019 uddannet lærer og håber at få et fleksjob som lærer indenfor nærmeste fremtid. Jeg har som regel altid et godt humør og elsker når man kan tage lidt fis på hinanden. I min fritid hygger jeg mig med min familie, at lave kreative sysler og at spille musik.

Jobbeskrivelse:
Jeg søger en afløser/vikar som skal kunne træde til når mine faste hjælpere enten er syge eller når der skal dækkes nogle vagter ind, som de ikke kan tage.

Jeg skal have hjælp til lettere personlig pleje herunder bad og redde/sætte mit hår. Da jeg skal have hjælp til bad, til af/påklædning er det vigtigt for mig at du er en kvinde. Jeg skal også have hjælp til at få lavet min frokost, til at komme i seng når jeg skal have min lur og derudover engang i mellem til at bage.
Jobbet vil også indeholde rengøringsopgaver såsom støvsugning, gulvvask, tøjvask, mm.
Der vil være nogle praktiske opgaver som jeg skal have hjælp til for at kunne varetage min rolle som mor - det vil også inkludere ture til eks. Legoland. Alt hvad der vedrører opdragelse af min datter osv. kommer ikke til at være en del af dine arbejdsopgaver - du skal kort sagt kunne fungere som mine arme og ben.
Derudover vil dine arbejdsopgaver også være at være min datters hjælper da hun også har fået bevilliget en ordning - disse opgaver er ikke helt fastlagt endnu men vil bl.a. inkludere bleskift af min datter.

Du skal have kørekørt, da jeg har brug for du kan køre min handicapbus, når jeg, på mine dårlige dage, ikke selv kan køre bussen.

Det kan opstå vagter, hvor du overnatter men det drejer sig om få gange i løbet af året.

Du kommer til at indgå i et stabilt hjælperteam, hvor humor er en del af dagligdagen.

Derudover vil du få stillet et hjælperværelse til rådighed med sovesofa og TV.

Vi har en lille allergivenlig hund i vores hjem.

Kvalifikationer:
● Kørekort B
● Være fleksibel ift. vagter
● Have forståelse for at det er et privat hjem og derfor skal du kunne underholde dig selv, når jeg ikke har brug for din hjælp.
● Relevant arbejdserfaring eller uddannelse er et plus(men ikke et krav)
● Ikke ryger


Praktiske informationer
- Startdato: Så hurtigt som muligt
- Timeantal: 7,5-8 timer pr vagt
- Der er overenskomst ved FOA.
- Der vil blive afholdt samtaler løbende.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Mvh. Nanna

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok