Stilling: Hjælper
|
Oprettet: 12-01-2022
|
Job start: Snarest muligt
|
Annoncenr: 121444
JobId: 132431
|
|
|
Arbejdssted:
2000 Frederiksberg
|
Køn:
|
MK
|
|
Krav:
|
Ikke ryger
|
|
|
|
|
Kort beskrivelse
Studiejob på Frederiksberg
|
Jobbeskrivelse
Studiejob som hjælper til drenge på 10 og 12 år
Vi er en familie på fem på Frederiksberg, der søger en empatisk, stærk og stabil hjælpende hånd til at indgå i vores hverdag og aflaste os med de to ældste børn på 10 og 12 år, der begge er handicappede. Begge drenge er kognitivt alderssvarende, men sidder i kørestol og har mistet deres talesprog. De har brug for dig som både kan være deres hjælp og støtte til stort og småt praktisk i hverdagen, og samtidig kan være deres legekammerat og voksenstemme, der kan få dem til at grine højt af dårlige vittigheder. Den ældste har brug for trygheden ved en kendt voksen omkring sig, er glad for at få læst højt og fortalt fantasihistorier, og elsker at komme ud og høre musik eller i teater. Lillebror har mere fart på, elsker sin iPad og Playstation, at komme i Tivoli eller biografen, gerne sammen med venner, og giver masser af både medspil og modspil til de voksne omkring ham. Som hjælper hos os passer du en af drengene når du er på arbejde. Du vil derfor blive lært grundigt op som primær hjælper på en af de to drenge, og så med tiden lære at også kunne hjælpe den anden af brødrene. Det er en fordel, hvis du bor tæt på Frederiksberg og er tidsmæssig fleksibel, ligesom vi har en svaghed for godt humør og initiativ. Timerne vil ligge kl. 16-20 en eller to faste hverdage om ugen samt ca. 20-25 timer en fast weekend om måneden. Indimellem kan vi også have brug for hjælp en hverdagsmorgen kl. 6-8.30. Vi har ekstra meget brug for hjælp i skoleferierne, hvor de ekstra vagter planlægges i god tid sammen med hjælperne. Vi har god erfaring med, at jobbet passer rigtig fint som studiejob. I jobbet vil du komme tæt på alle i familien, også den fireårige lillesøster, hvorfor det er vigtigt, at du kan lide os, og at vi kan lide dig :-) Søg kun jobbet, hvis du kan være hos os i mindst et år. Der er mulighed for løn efter kvalifikationer. Jobbet er med tiltrædelse snarest.
Du skal søge stillingen direkte hos familien på mail; Fiekrarup@hotmail.com - Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
|
Bemærk:
Din ansøgning formidles gennem DUOS.
For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase
Tilbage til Ledige jobs