Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 17-01-2022
Job start: Efter aftale Annoncenr: 121588
 
Arbejdssted: 2660 Brøndby Strand Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Dag-/vågne nattevagter - Brøndby Strand

Jobbeskrivelse

Jobbeskrivelse: Stilling som respiratorisk handicaphjælper med start snarest muligt for 61-årig kvindelig kørestolsbruger med muskelsvind med NIV om natten og C-PAP og hostemaskine om dagen søges besat.

Din jobfunktion består i at yde fysisk-praktisk hjælp indenfor følgende arbejdsområder:
1) Personlig hjælp
2) Husførelse, inkl. rengøring
3) Ledsagelse + chauffør
4) Rengøring og vedligeholdelse af respirationsudstyr
5) Respiratorisk overvågning om natten (krav om NIV-certifikat) Kvalifikationer:

Der stilles ikke krav om tidligere erfaring indenfor personlig pleje og hjælperfaget (helst i BPA-ordninger), da du vil blive oplært. Hvis du ikke er i besiddelse af NIV-certifikat, vil du blive sidemandsoplært af mit dygtige respiratoriske hjælperteam i mit hjem med henblik på erhvervelse af NIV-certifikat ved efterfølgende evaluering på RespirationsCenter Øst på Rigshospitalet (RCØ) i Glostrup.

Du skal have telefon og kørekort; jeg har en "kassebil", som du skal køre for mig. Du skal have en rimelig god fysik og et godt helbred, samt være mellem 30-50 år. Du skal kunne arbejde selvstændigt, kunne lide at lave mad, kunne lide at passe grønne planter inde og ude på altan, have en god detaljesans, samt ordenssans og en høj rengøringsstandard. Desuden skal du kunne underholde dig selv.

Fra februar-marts overgår jeg fra NIV-behandling til invasiv hjemmerespiratorbehandling, som vi alle skal oplæres i på RCØ. Vigtige personlige egenskaber: - du er moden og ansvarsbevidst - du er stabil og fleksibel - du er pligtopfyldende - du har en rigtig god situationsfornemmelse - du kan være "fluen på væggen" - du kommer på arbejde for at hjælpe mig - du har respekt for at du arbejder i en anden persons hjem Selv er jeg et stille menneske med introverte tilbøjeligheder, som elsker at sidde med en bog (faglitteratur) eller computer. Jeg er videbegærlig og brænder især for den klassiske oldtid med oldgræsk og latin. Derudover finder jeg glæde og ro ved grønne og levende planter omkring mig.

Ansættelsesvilkår: Du skal samtidig kunne fungere som afløser for det faste hjælperteam og dække ind ved ferieafholdelse og ekstraordinær sygdom. Arbejdstiden er fordelt på dagvagter på hver 13 timer fra kl. 08-21 og vågne nattevagter på 11 timer fra kl. 21-08. OBS: Der er tale om vågne nattevagter/respiratorisk overvågning: Om natten anvender jeg NIV-respirator med maske, hvor du skal sidde på hjælperværelset og tilse mig og NIV-maskinen et aftalt antal gange i løbet af natten. Du har eget værelse med TV, køleskab, micro-ovn og tilhørende toilet, samt gratis kaffe, the og frugt. Du skal være særdeles velfunderet (kort og præcis) i skriftligt og mundtligt dansk, da den gensidige kommunikation er meget vigtig for udførelse af arbejdet. Stillingen indebærer løft med loftlift ved forflytninger mellem kørestol og seng, samt mellem kørestol og toilet. Mit hjælperteam og jeg er kendt for at være søde og kvikke og yde hinanden en rigtig fin gensidig respekt, hvorfor der er en behagelig atmosfære i arbejdstiden og et rart arbejdsmiljø; dog er det ikke tilladt at ryge i arbejdstiden. Arbejdsforholdene er velordnede og, hvis du har lyst til, at vi mødes til en mere uddybende samtale og ser hinanden an, så send mig et par ord om dig selv, samt dit fulde navn og telefonnummer, så jeg kan kontakte dig.

Med venlig hilsen Yvonne

Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok