Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 06-06-2022
Job start: Fredag d. 01-07-2022 Annoncenr: 126689
 
Arbejdssted: 2870 Dyssegård Køn: Mand
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Søger en mandlig hjælper

Jobbeskrivelse

Jeg søger en mandlig hjælper til en vikarstilling med mulighed for fuld tid senere hen, hvis kemien er god..

I prøveperioden vil man blive tildelt 2-3 vagter månedligt. Disse vagter kan dog eskalere såfremt samarbejdet er tilfredsstillende.

Ydermere kan akut opståede vagter forekomme, hvor jeg ringer og spørger om du kan tage en vagt med kort varsel.

Alle vagter er minimum 24 timers-vagter og strækker sig fra kl 08.00 til kl 08.00 næste dag. Weekender kører dog fra fredag morgen til mandag morgen.

Hjælperen skal være en fleksibel og omgængelig fyr, der skal indgå i mit team, som omfatter flere ansatte hjælpere.
Du skal hjælpe mig med mine daglige gøremål- det være sig bad, barbering, påklædning, madlavning, tøjvask samt køre mig rundt på "ærinder" i min bil. Længere ture kan også forekomme.

Jobbet har base i mit hjem og du får et hjælper-værelse med en seng til rådighed, når du er på vagt.

Der er mulighed for at sove om natten, men du skal være klar til at kunne hjælpe mig på toilettet, vende mig eller andet efter behov.
Det er vigtigt at du er en stabil bilist, ikke er bange for at gå til hånde og at du altid er "på", når du er på vagt. Derudover er det en fordel hvis du synes om dyr. Jeg omgås tit dyr, men har ikke selv dyr pt.

Om mig kan nævnes, at jeg er en 40 årig spastisk mand, som interesserer sig for standup, fodbold, musik og rejser.
Eftersom jeg selv i ny og næ laver standup kan en del af hjælperens opgaver sagtens indbefatte at lave live-lyd for mig. Dette kan dog nemt tillæres.
Jeg sætter altid pris på ærlighed, loyalitet og en god portion humor, så hvis du mener du er i besiddelse af disse egenskaber, så tøv endelig ikke med at kontakte mig.

Det er vigtigt at du har ja-hatten på. Jeg overvejer 100% de ting jeg laver med hjælperne og står fuldt til ansvar for det jeg gør. Dog er det en fordel hvis du formår at improvisere, hvis vi skulle være et sted hvor det kræves.

I indkørselsperioden er der mulighed for at følge en anden hjælper på arbejde og se, hvorledes det hele spænder af.

N.B. Jobbet kræver kørekort. Derudover vil jeg bede dig medbringe straffeattest til en evt jobsamtale.
Jeg vil gerne have ansøgninger på skrift, så jeg kan kontakte dig.

Og de mulige vagter vil også indbefatte jul- og helligdage. samt så vidt muligt flere vagter i træk.

Lyder det interessant, bedes du skrive mig en mail med dit cv samt telefonnr., så jeg kan ringe dig op.

Mvh.
-Nicolai Grzeskowitz
tlf :39 66 77 69
mail adr: ngrzeskowitz@hotmail.com



Bemærk: Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok