Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 13-06-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 126945
JobId: 137533
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Hjælper til dreng i Farum i 8-15 t. pr. uge

Jobbeskrivelse

Vil du være hjælper/hjælpetræner for dreng i Farum?

Her får du et interessant og lærerigt job, hvor du kommer til at gøre en stor forskel for en 11-årig dreng og hans familie. De har brug for dig, der med glæde og engagement kan lide at være aktiv med børn og fungere som hans nære støtte.

Det er vigtigt for familien, at du føler dig velkommen og tryg i deres hjem. De bor i Farum omkring 6 minutters gang fra S-togsstationen. Du får et alsidigt job med en høj grad af stabilitet og hjertevarme, ordnede forhold og grundig oplæring.

Om drengen
Drengen er glad og nysgerrig. Han elsker at være social og aktiv. Han kommunikerer via tegn-til-tale, med kropssprog og få ord. Han går med støtte, og ellers kravler han. Han er sensorisk udfordret, så har behov for regulering, struktur og at blive skærmet. Drengen bliver hjemmetrænet af sine forældre efter metoderne ABM (Anat Baniel Method), Karlstad samt musik- og ergoterapi med fokus på at udvikle hans motoriske, kognitive, sproglige og sensoriske færdigheder. Drengen har ligeledes behov for hjælp til personlig pleje.

Om dit nye job
Vi søger en hjælper til træning og aflastning ca. 8-15 timer pr. uge, som en del af et team på 2-3 hjælpere.
Du skal arbejde 1-2 hverdage om ugen i tidsrummet 14.00-21.00 samt 2-3 weekend om måneden i tidsrummet 7.00-23:00.
Vagterne er oftest af 4-8 timers varighed. Hvis du ønsker det kan nattevagter også blive aktuelt.

Der er mulighed for flere timer i ferier og helligdage. Vagter planlægges for 3 mdr. ad gangen i teamet, de fleste vagter ligger i fast rul mens få er fleksible. Vagtplan aftales med familien.

Som hjælpetræner kommer du til at indgå i den daglige træning af drengen sammen med hans mor. Træningen består af forskellige øvelser inden for motorik, sansestimulering, sang/musik samt sprog og kommunikation. Du vil få en grundig oplæring i de metoder/øvelser, der anvendes og som løbende bliver tilpasset drengens udvikling.

Du vil indgå i sparring med de faglige vejledere sammen med resten af teamet. Du vil ligeledes blive oplært i brug af tegn-til-tale. Som hjælper (aflaster) vil du fungere som drengens støtteperson i fritiden. Du er sammen med ham om at lege, lave aktiviteter, tage på ture ud af huset, slappe af og indimellem indgå i aktiviteter sammen med resten af familien. Du sætter struktur for hans dag og hjælper ham til en bedre sanseregulering. Du hjælper ham med det praktiske ifm. spisning og giver sondemad, og du udfører bleskift og bad. Her vil også være oplæring.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig. Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet? Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Jens Passarge eller rekrutteringskonsulent Aase Petersen på telefon 36 34 79 00 tryk 5 og dernæst 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok