Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 14-06-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 126966
JobId: 137553
 
Arbejdssted: 9352 Dybvad Køn: MK
Krav: Kørekort
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til 10 timers aflastning om måneden

Jobbeskrivelse

Vil du hjælpe en 11-årig dreng et par gange om måneden i weekenden?

Om jobbet
I Dybvad bor en 12-årig dreng hos sine plejeforældre. Drengen har infantil autisme, ADHD og epilepsi – han har dog sjældent anfald.
Der er et behov for aflastning i familien, samtidig med at drengen skal lære at være sammen med andre end sine plejeforældre. Der vil være en længere indkøringsperiode for at skabe en god releation til drengen. Derfor vil du i starten være i hjemmet sammen med plejeforældrene og være en del af familien, så drengen kan se, at plejeforældrene ”godkender” dig og han dermed vænner sig til dig. 
Hjælpen vil i det første stykke tid foregå i hjemmet, og hvis man senere hen tager ud af huset med drengen, skal han være under konstant opsyn.
Drengen er sød og kærlig. Han er glad for at spille computer og kan lide at komme i svømmehallen, se på geder i Hjallerup og spise på McDonalds. Han kan være udadreagerende i kravsituationer, hvorfor man ikke skal være for konsekvent i sin tilgang til ham. 

Om dig
Du er uddannet pædagog med kendskab til autisme. Du er rolig og hviler i dig selv. Drengen er selv meget stille og introvert, og derfor er det vigtigt, at du også er en lidt stille person der ikke fylder for meget, da drengen kan have svært ved dette. Drengen er meget afvisende overfor krav, og derfor skal du ikke være for konsekvent, men skal kunne forhandle om tingene. 
Drengen er glad for at game, så derfor må du også gerne selv have en interesse for gamin, eller i hvert fald en lyst til at lære og snakke om emnet. 
Drengen er følsom på lugte- og synssansen, og derfor skal man helst være rimelig afdæmpet i både beklædning og parfume.

Arbejdstid
Arbejdstiden er 10 timer om måneden. Timerne skal ligge på lørdage som aftales nærmere med plejeforældrene. 

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig. 

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker. 

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Ann Sønder på telefon 2981 5205 eller rekrutteringskonsulent Christina Wæhrens på 36 34 79 00 - tryk 5 og tryk 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok