Jobbeskrivelse
Handicaphjælper søges til skøn kvinde - 23,5 timer om ugen
I Nærum bor en kvinde, som er kørestolsbruger og har et væsentligt nedsat funktionsniveau. Hun er kognitivt normalfungerende, men har grundet en ulykke i 2005 fået en skade på ryg og i nakke, derfor bruger hun skumkrave ved kørsel og andet transport. Kvinden har sygdommene Sarkoidose, hvor borger især er ramt på luftvejene med åndenød og træthed som kan komme pludseligt. Hun har Akalasi, som gør at hun har svært ved at synke. Derfor skal hun have blendet mad samt fortykningsmiddel i drikkelse.
Arbejdsopgaven: Vi leder efter dig som er omsorgsfuld og har god erfaring og gerne forflytning, der er ikke tale om tunge forflytninger. Der er personlig hygiejne i opgaven. Kvinden holder meget af at læse bøger, sport (især ridning og tennis) og se dokumentarer.
Det er vigtigt, at du har kørekort og kan køre en handicapbus. - Du skal kunne komme benzin, sprinklervæske, luft mv på bilen. - Skal være ikke-ryger og uden parfume (grundet allergi) - Hensyntagen til nakkeproblematik, lys- og lydfølsomhed - Stabil, engageret, og imødekommende
Arbejdstider: Mandag: 10.30-21.30 Torsdag: 13.00-16.00
Du er aldrig alene Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder god løn og pension samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.
Kan du se dig selv i jobbet? Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Christina Jensen eller rekrutteringskonsulent Cathrine Lundbak Olesen, vi træffes begge på telefon 36 34 79 00 - tryk 5 og tryk 1.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
|