Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 26-06-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 127452
JobId: 138013
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Hjælper til pige i Roskilde - hverdags eftermiddag/aften samt weekend

Jobbeskrivelse

Robust hjælper søges? Kan du arbejde kl. 16-20 - 3 hverdage om ugen? Så er dette jobbet for dig.

Om borgeren
I Roskilde bor en 11-årig pige med sine forældre, storesøster og lillebror. Pigen er født med Sotos-syndrom, og for hende betyder det, at hun er en høj pige ift. sin alder. Hun har et psykisk udviklingshandicap, og hendes ekspressive sprog er meget begrænset. Forældrene anvender tegn til tale i kommunikationen med pigen samt visuelt materiale. Hun går på specialskole.

Pigen har brug for tydelighed, struktur, forudsigelighed og forberedelse. Hun kan ved ikke-lystbetonede aktiviteter være rigid og reagerer som et meget yngre barn.

Hun har brug for hjælp til mange ting i hjemmet: generel positiv guidning, hjælp i spisesituationer, ved bad og toilette, aktiviteter m.m.

Pigen får supplerende væske gennem en mavesonde.

Arbejdstid
2 hverdage (Onsdag og torsdag) om ugen fra kl. 16-20 - 8 timer ugentligt.
Derudover 10 timer ekstra om måneden, som er weekend i u-liger uger .

Du brænder for at arbejde med børn med handicap
Du har en særlig interesse for børn med handicap og gerne erfaring fra lignende job eller studie. Du er fleksibel ift. de ekstra timer. Både i hverdage, weekender og ferieperioder.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig.

Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Maria Louise Bang på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og tryk 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok