Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 18-07-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 128405
JobId: 138910
 
Arbejdssted: 3200 Helsinge Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Vi søger en pædagog med erfaring fra specialområdet

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at gøre en forskel for en sød, glad og aktiv pige på 7 år? Er du pædagog og har du erfaring med børn eller voksne med mentale udviklingshandikap? Så er det dig vi søger.

Om jobbet:
I Helsinge bor en pige født med en genfejl og deraf forsinket udvikling. Hun er ikke kognitivt alderssvarende og har mentalt et funktionsniveau svarende til en 1-2 årig. Familien har brug for har brug for 1:1 støtte til pigen i hendes hverdag og din opgave vil være at aflaste forældrene.

Om borgeren:
Pigen kan godt lide at være udenfor og være i naturen. Pigen har brug for dig der kan skabe struktur og stabilitet, så derfor må du meget gerne kunne arbejde selvstændigt og tage initiativ. Du vil blive en del af et team og ved sygdom og ferier afløser I hinanden.
Arbejdstider: Stillingen kan være fleksibel i timeantal og kan være fra 8 til 20 timer om ugen. Vagterne ligger normalt på mandage, tirsdage, onsdage kl. 14-18 og fredage kl. 13-15 samt en weekend engang imellem 13-15, men det kan variere. Jobbet vil være i familiens hjem i Helsinge.
Familien er også bevilliget hjælp med praktiske opgaver som rengøring, opvask og vasketøj. Kan du udføre begge opgaver, vil det være muligt at kombinere de to stillinger.

Om dig:
Vi søger dig der enten er uddannet pædagog og har god erfaring indenfor specialområdet, eller dig som ikke har den faglige uddannelse, men til gengæld har rigtig god erfaring. Som menneske er du mødestabil og tålmodig og har det godt med at være ansvarlig for den gode relation.

Jobstart Snarest muligt - Jobsamtaler vil finde sted løbende.

Vi tilbyder
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og pr. 1. oktober 2022 bliver sundhedsforsikring en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 tryk 5 og 1 /25429618 eller læs mere om rekrutteringsprocessen og arbejdet i DUOS her: FAQ link.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok