Jobbeskrivelse
Er du nærværende og empatisk, og uddannet sygeplejerske? Vil du være med til at gøre en forskel for en 12 årig pige med tarmsygdom?
Så læs videre her!
Om borgeren Hun er 12 år og bor i Hillerød sammen med sin familie. Hun lider af en tarmsygdom samt ADHD. Hun går i skole i dagtimerne på hverdage. Pigen har et fint sprog, men er ikke alderssvarende.
Vi søger en sygeplejerske, der har erfaring med stomi og kateter, og som kan hjælpe pigen i dagligdagen med disse.
Der vil blive sørget for god oplæring. Arbejdstid 5 hverdage om ugen kl. 8 - 13, disse vagter vil foregå på pigens skole. Samt 3 eftermiddage om ugen i hjemmet kl. 13 - 19, samt 1 weekend på 48 timer pr. mdr.
Du er aldrig alene Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig. Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.
Kan du se dig selv i jobbet? Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Christina Jensen eller rekrutteringskonsulent Cathrine Lundbak Olesen, vi træffes begge på telefon 36 34 79 00, tryk 5 og tryk 1.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
|