Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 19-09-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 130729
JobId: 141099
 
Arbejdssted: 2770 Kastrup Køn: Mand
 

Kort beskrivelse

Pædagog søges til 15 årig dreng

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at støtte og være 1:1 med en skøn og livsglad dreng på 15 år? 

Drengen er diagnosticeret med ADHD og mental retardering, hvilket betyder, at hans kognitive niveau svarer til en 6-8 årig. Fysisk og motorisk er han alderssvarende. Han trives i sin skole, og bor hjemme med sin mor, far og lillesøster på Amager.
Drengen er nysgerrig på livet, umiddelbar og meget impulsstyret. Han har derfor hele tiden brug for, at der er en tydelig voksen omkring ham, der holder af ham og guider ham.
Vi søger derfor en pædagogisk faglig aflaster, der kan være sammen med drengen 1:1.
Det er vigtigt, at du har en glad og motiverende tilgang til ham, og at I kan skabe en god relation.
Når I er sammen kan i f.eks. tage på stranden, havnen, forhindringsbane, skateboardbane, cykle i skoven eller gå tur med din hund, hvis du kender en. I kan også være indendørs, hvor han er glad for at spille Playstation og lege med arbejdsbiler.


Arbejdstid
Drengen kommer fra skole ca. kl. 15:00 mandag til torsdag og kl. 13:30 om fredagen. 
Uge 1: Mandag 5 timer, onsdag 5 timer, søndag 5 timer

Uge 2: Mandag 5 timer, onsdag 5 timer, fredag eller lørdag 5 timer, søndag 5 timer. 


Kan du se dig selv i jobbet? 
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Maria Andersen eller rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler begge på telefon 36 34 79 00 tryk 5 og 1

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.








 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok