Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 23-09-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 130911
JobId: 141272
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
Krav: Kørekort
 

Kort beskrivelse

Hjælper søges til mand med Parkinson til selvvalgte aktiviteter

Jobbeskrivelse

Er du en erfaren hjælper? Og vil du gøre en forskel for en mand med Parkinson?

Om borgeren
Borgeren er en 66 årig mand, der bor i Roskilde. Han lider af Parkinson, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved nedsat kognitiv funktion som fx nedsat hukommelse. Han har indopereret en Crono Lecig pumpe, som kontinuerligt doserer levodopa direkte ind i tarmen. Du vil blive introduceret til pumpen og blive lært op i, hvordan man kan skifte pumpen, så du er klar til det, hvis behovet opstår. Der vil være mulighed for at få telefonisk rådgivning af en sygeplejerske fra Lecigon, hvis der opstår problemer.

Det kan være svært for borgeren at komme i gang med forskellige gøremål, og han har behov for motiverende støtte og hjælp til igangsættelse af aktiviteter. Han er forholdsvis selvhjulpen, men skal guides og støttes, og kan have behov for hjælp til bad.

Borgeren er tidligere landmand og bor stadig på gården sammen med sin hustru. Sønnen har overtaget forretningen og bestyrer primært gården nu. Der vil være tæt kontakt med borgerens to børn, som varetager meget af den praktiske hjælp.


Vi søger en erfaren hjælper, der har stærke pædagogiske kompetencer og kan fastholde borgeren i selvvalgte aktiviteter og gøremål.
Du skal være initiativrig og kunne igangsætte, tage styringen og motivere ham til at deltage i blandt andet selvvalgte aktiviteter som fx en tur i svømmehallen, museum eller en tur i sommerhus i Rørvig.
Aflastningen kan ligeledes foregå i hjemmet til mere stillesiddende aktiviteter som fx puslespil, brætspil.
Der kan også være behov for støtte til at motivere borgeren til praktiske ting, da han er praktisk anlagt. Det kan fx være at forberede maden (at skrælle kartofler mm).

Det er nødvendigt, at du har kørekort. Der er bil og 2 elcykler til rådighed.

Arbejdstid
Der ønskes aflastning 2 x ugentligt. Mandag og torsdag kl. 8.00 – 17.00.
Der kan være behov for, at du kan tage ekstra vagter – det kan f.eks. være i
weekender eller ved behov for tilstedeværelse i forbindelse med overnatning.
Dette aftales nærmere ved behov.

Du er aldrig alene
Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos.
Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Cathrine Lundbak Olesen på telefon 36 34 79 00. Tryk 5 og herefter 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok