Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 14-11-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 132422
JobId: 142774
 
Arbejdssted: 2800 Kgs. Lyngby Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Lille team søges til to skønne tvillingepiger på 3 år med autisme

Jobbeskrivelse

Til to søde og glade piger søger medarbejdere, der vil aktivere og lege med dem 4 timer hver anden weekend  i Kgs. Lyngby 

Om opgaven
I et tæt kollegialt samarbejde med en anden medarbejder, vil i samtidigt skulle være sammen med de to piger i hjemmet, så mor har mulighed for at lave mad, handle mm. Pigerne holder meget af at lege med legetøj, tumle- og rytmiske lege, kreative ting mv. Du skal kunne cykle og have lyst til at tage med i svømmehallen. 

Pigerne har infantil autisme og er ikke alderssvarende i deres udvikling. De har behov for støtte og guidning til at påbegynde og være i leg. 

 De er to glade og søde piger, som hurtigt bliver overstimulerede. Du skal kunne møde dem tålmodigt særligt i kommunikationen, hvor de har brug for tid til at bearbejde og forstå hvad der bliver sagt. Pigernes mor har allergi overfor hunde, så det er bedst hvis du ikke har hund derhjemme. 

Der vil være personlig pleje, da begge piger bruger ble. 

Om dig
Du er uddannet pædagog. Du er særligt skarp til at aflæse og møde pigernes dagsform.

Arbejdstid
I gennemsnit 4 timer ugentligt. Vagterne ligger på primært lørdage fra kl. 10:00 - 14:00. Indimellem vil de også kunne placeres søndage i samme tidsrum. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok