Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 16-11-2022
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 132482
JobId: 142853
 
Arbejdssted: 4050 Skibby Køn: MK
Krav: Kørekort
Egen bil
 

Kort beskrivelse

Hjælper til ung mand i Skibby

Jobbeskrivelse

Har du lyst til at hjælpe en ung mand på 19 år? Har du kendskab til autisme, eller er du en rolig, moden, robust og erfaren hjælper, så er dette job måske noget for dig.

Om opgaven

Den 19-årige mand bor hos sin familie i Skibby. De har brug for dig, der er stabil og kan se dig selv i jobbet for en længere periode.  Borgeren er ikke alderssvarende og har autisme og tuberøs sklerose. 

Arbejdet består i at hjælpe ham op om morgenen, sørge for lettere personlig pleje herunder påklædning, give ham morgenmad og køre ham i skole. Det er vigtigt, at du har kørekort og bil, da I skal køre sammen i din bil. Dette vil du naturligvis blive kompenseret for. Når han kommer hjem fra STU/skole om eftermiddagen, er han ofte træt, og alt foregår stille og roligt. Du hjælper ham hvis han skal på toilettet. 

NB: Der er kat i hjemmet.

Om dig

Du må meget gerne have erfaring med at være hjælper herunder personlig pleje. Derudover har du måske kendskab til autisme, eller er interesseret i at få det. 

Som menneske er du tålmodig og har det godt med at være ansvarlig for den gode relation. 

Arbejdstid

Arbejdstiden er på ca. 29t/uge
Vagterne fordeles således: 

Mandag-fredag kl. 7 - 10.

Lige uger eftermiddag:
mandag 15.15-18.15
onsdag 15.15-18.15 
torsdag 15.15-18.15
 

Ulige uger eftermiddag
mandag 15.15-18.15
torsdag 15.15-18.15 
fredag 14.15-17.15 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og pr. 1. oktober 2022 bliver sundhedsforsikring en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. 

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på tlf. 36347900 -tryk 5 og 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok