Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Pædagog Oprettet: 08-05-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 136161
JobId: 147270
 
Arbejdssted: 3500 Værløse Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Nærværende og rolig pædagogisk støtte til en skøn dreng

Jobbeskrivelse

Pædagogisk støtte til en dreng hver anden weekend, lørdag eller søndag

Til en dreng med infantil autisme og skizofreni på 13 år, søger vi en pædagog, som har lyst til at støtte og være sammen med ham. I laver aktiviteter ud fra drengens dagsform, og han holder af at gå ture, computer og Ipad. Særligt er han optaget af skak, tegne og den lidt nørdede tilgang til teknologi og historie. Aktiviteterne vil være i stille og rolige omgivelser hvor der ikke er mange mennesker. 

Om  drengen
Drengen er en stille dreng, der har gået i skole og nu afventer et nyt skoletilbud. Han er fagligt bagud, men er alderssvarende, dog med henblik på de udfordringer han har. Han har skizofreni og har i den forbindelse vrangforestillinger. Han er i betydelig bedring og er fortsat på den gode vej frem. 

Om dig: 
Vi søger dig, der med din rummelighed og indføling imødekommer drengen i hans indadvendthed og følsomhed. Det tager tid at danne en god relation, og drengen siger selv til og fra når han er fyldt op. Han har brug for low arousal og forståelse når I er sammen. Han bor i et dejligt hjem i rolige omgivelser med sine forældre. De vil i starten være sammen med jer, indtil den gode relation og tryghed er etableret. 

Arbejdstid: 
Der vil være en rolig indkøring, og tiden sammen med drengen afhænger af hans dagsform. 
1 vagt om ugen af 2 timer - Dette afstemmes med familien løbende. 

Kan du se dig selv i jobbet?
Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler, på telefon 36 34 79 00. tryk 5 og herefter 1.

Vi er mennesker, der hjælper mennesker
DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok