Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 09-05-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 136237
JobId: 147355
 
Arbejdssted: 4000 Roskilde Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Frisk ung dreng leder efter dig, der kan støtte ham 7 timer om måneden

Jobbeskrivelse

Hver anden torsdag søges en hjælper til nogle underholdende timer, der kan gå på alt fra karatespark, trommeteknikker, skak eller scifi-film. Lyder det som noget for dig? Så læs videre her: 


Om jobbet

Drengen bor i Roskilde og har brug for dig, der kan agere legekammerat, men også den voksne stemme 7 timer om måneden. Drengen har mange interesser, og det er ikke en nødvendighed, at du har de præcis samme - Blot at du kan vise engagement i hans univers og møde ham i den gode energi.

Om borgeren

Drengen har infantil autisme og har behov for meget forudsigelighed. Nogle gange hjælper det ham at få skrevet ned, hvad der skal foregå. Det kan derfor, i din relation sammen med ham, være en fordel at aftale hvad dagen skal bruges på.

Din opgave er at skabe nogle hyggelige timer sammen med drengen. Hvor det er jer der afgør, hvad tiden skal bruges på. Dette kan gå på alt fra brætspil, karatespark eller kodning af spil - som han også er rigtig dygtig til.

Om dig 
Vi søger helst en hjælper, der har erfaring med autisme, og om du har en faglig baggrund, er underordnet - så længe du har noget praksiserfaring med autisme. Måske er du studerende, eller måske deler du interesseområder med drengen. Der er flere indgange til jobbet, og vi går efter at finde et godt fagligt og personligt match til drengen.

Skriv gerne lidt om dig selv i ansøgningen.  

Arbejdstid 
Jobbet består af 7 timer pr. måned. Timerne fordeles ud på 2 eller 3 tirsdage fra kl. 12.30.  
 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

 

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok