Jobbeskrivelse
Kreativ kvinde med muskelsvind søger handicaphjælper Har du en god portion humor, og som ser glasset som halvt fyldt og ikke halvt tomt? - så læs videre her og se, om du kan sætte flueben ved følgende: - Du har lyst til at være ansat i minimum 1 år - Du kan både have dag- og vågne nattevagter - Du vil gerne have 12-timers vagter - Du kan arbejde fuldtid (12 vagter pr. måned) eller ønsker at være fast vikar - Du er stabil og har gåpåmod - Du har kørekort - Du er fleksibel og kan dække ind for de andre hjælpere - Ikke ryger på vagterne - Ikke arbejder med børn (f.eks. i børnehave) - Er kvinde Du behøver ikke at have erfaring, da du vil blive oplært af en af de nuværende hjælpere fra teamet. Kvinden skriver følgende om sig selv: Lidt om mig: - Jeg hedder Mette og er 34 år - Jeg er positivt af sind - Jeg er musikelsker og meget kreativ - Jeg har brug for hjælp til alt lige fra personlig pleje til alm. dagligdags gøremål - Har en hjælper ved min side hele døgnet – alle årets dage - Jeg har muskelsvind Vagter Mødetiderne er 08.00 - 20.00 eller 20.00 -08.00. Dine vagter kan falde på alle ugens dage, da hun altid er i selskab med en hjælper. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|