Jobbeskrivelse
Søger du lidt ekstra timer hverdagsmorgener og i weekender? Vil du gøre en forskel for en 13 årig pige?Er du uddannet SSA eller erfaren hjælper? Så er du den vi søger!
I København NV bor en pige på 13 år, der er multihandicappet. Hun sidder i kørestol, har skoliose, epilepsi og sonde ernæres. Pigen er meget glad for frisk luft, og kan godt lide at blive sunget og læst for. Hun har brug for hjælp i hverdagen, hvor du skal hjælpe pigen op, udføre personlig pleje, og gøre hende klar til skole. I weekenderne vil opgaverne være forskellige alt efter hvornår på dagen du møder og hvilke aktiviteter, der skal laves. Men generelt er der behov for hjælp til personlig pleje, påklædning, aktiviteter og praktisk hjælp. Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent eller en hjælper med erfaring, der vil yde pleje- og omsorg, kan skabe tryghed og have forståelse for pigens behov. Er du derfor ikke udlært, man har den rigtige erfaring, så høre vi gerne fra dig. Når du tager dig af pigen vil du aflaste forældrene hvilket vil foregå hjemme eller en tur ude. Arbejdstid Der vil være 8 til 15 timer om ugen.
I hverdagen vil vagterne være tirsdag, torsdag og fredag samt hver anden onsdag kl. 5 - 7. Her udover vil der være 1-2 weekend dage pr. måned på 3-7 timer pr. gang, som du også aftaler med familien. Byd gerne ind med hvad du kan hjælpe med. Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|