Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Respiratorisk handicaphjælper Oprettet: 02-06-2023
Job start: Fredag d. 02-06-2023 Annoncenr: 136737
JobId: 147984
 
Arbejdssted: 2630 Taastrup Køn: MK
Krav: Ikke ryger
 

Kort beskrivelse

Fast vikar søges til mand i Taastrup

Jobbeskrivelse

Rolig og omsorgsfuld fast vikar søges til sød mand i Taastrup 

Om jobbet:
Er du interesseret i at være en del af et hold, er du ansvarsbevidst og omsorgsfuld så er det her måske noget for dig.
Manden er 60 år, har en stille personlighed og en lun humor. Han har ALS og skal have hjælp til alt. Han sidder i kørestol, er tracheostomeret og er i respiratorbehandling. 

Dine arbejdsopgaver vil være at varetage den respiratoriske overvågning, hjælpe med små praktiske opgaver samt at assistere hjemmeplejen ved den personlige pleje. 

Det er ikke et krav at du har respiratorisk erfaring, da du vil blive sidemandsoplært på følgevagter. Oplæringen afsluttes med en evalueringsdag på RCØ (Respiratorisk Center Øst Glostrup Hospital), hvor dine kompetencer godkendes, og du får autorisation til at arbejde som respiratorisk handicaphjælper.

Som respiratorisk handicaphjælper vil du blive aflønnet som ufaglært hjælper. Evt. uddannelse kan desværre ikke honoreres i denne type stilling. 

Vagter:
Vi søger en fast vikar primært til dagvagter. Mødetiden er Kl.07:00 -19:15. De VÅGNE nattevagter er Kl.19:00-07:15.

Det er vigtigt, at du kan tage både dagvagter og VÅGNE nattevagter. 


Se YouTube videoerne inden du sender en ansøgning 
Se tubeskift
Se sugning

Du vil komme til at indgå i et velfungerende teamsamarbejde omkring hjælperordningen og deltage i personalemøder. Der vil være mulighed for sparring med fast rådgiver på vores kontor, som er ansvarlig for din trivsel i din ansættelse. 

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk
  

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok