Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 25-07-2023
Job start: Tirsdag d. 01-08-2023 Annoncenr: 137962
JobId: 149631
 
Arbejdssted: 2870 Dyssegård Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Aktiv og empatisk hjælper søges til 10 årig dreng i Dyssegård

Jobbeskrivelse

Kan du finde dit indre legebarn frem, men også agere som den voksne stemme, i relation til en skøn dreng med ADHD og autisme? Så læs videre her

Vi søger en frisk kammerat til en sød dreng med ADHD og autisme, der bor med forældre og storebror i Gentofte. Er du ansvarsfuld og har du brug for et givende deltidsarbejde med sjov og leg, men hvor du også vil være den voksne stemme, når forældrene ikke er hjemme, så er det dig vi søger. Drengen har ADHD og autisme, vi søger derfor en hjælper, der helst har erfaring med dette og kan tale med om de interesser drengen har.

Drengen elsker dyr, computerspil, dinosaurer, fantasiverdner og aktiv leg. Du skal derfor kunne se dig selv i disse interesser, for når drengen kommer hjem for skole, skal der bruges nogle hyggelige og underholdende timer sammen.

Opgaven

Drengen har korte dage i skolen og det ønskes at du er sammen med ham indtil forældrene kommer hjem fra arbejde. Drengen er meget optaget af diverse computerspil (Minecraft og Fortnite), men også aktiv leg i form af boldspil, hoppe på trampolin og gåture med familiens hund. 

Arbejdstid

Der vil være 14 timer om ugen fordelt på 3 dage af 4-6 timers varighed. Familien ønsker en lang dag om ugen (onsdag), som vil være fra 10-16/16.30. Timer og dage kan blive ændret hen ad vejen, da drengens tid i skolen er under optrapning. 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk
 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok