Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 31-07-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 138061
JobId: 149737
 
Arbejdssted: 3520 Farum Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Skab fleksibilitet i dit arbejdsliv og positivitet i en ung piges liv

Jobbeskrivelse

Vil du gøre en meningsfuld forskel i en ung piges liv? Vi søger en medarbejder med erfaring inden for epilepsi til at støtte en 14-årig pige i Farum. Fleksibel arbejdstidsordning, der tilpasses dit ugeprogram!

Om borgeren

Vi søger en medarbejder, som gerne har kendskab til epilepsi eller har arbejdet med børn, som har særlige behov, til at støtte en 14-årig pige i Farum. Pigen har en passion for musik og sang, og vil værdsætte, hvis du er interesseret i at synge for hende. Dog er det ikke et krav, og hvis du har nogle andre kreative idéer til at inddrage musik i hendes hverdag, er det meget velkomment.

Den musikglade pige kommunikerer via lyde og ved at pege, som du hurtigt lærer at forstå. Derudover sidder hun i kørestol, og med dit støtte kan hun opnå muligheden for at stå op. 

Om opgaven

I denne rolle vil du fungere som den omsorgsfulde støtte, der giver forældrene mulighed for at tage sig af pigens søster, samtidig med at du skaber en positiv indvirkning på pigens liv. Du hjælper med måltidsstøtte, som mor oplærer dig i, og du tager hende med på udflugter uden for hjemmet, herunder rolige og tilgængelige gåture, som gør det muligt for hende at komme rundt med kørestol. 

Der er personlig pleje i stillingen.

Vi tilbyder kurser i epilepsi, førstehjælp og medicinhåndtering. 

Om dig:

Du har meget gerne erfaring med at arbejde med børn som har epilepsi. Du er tålmodig i din tilgang til at forstå pigen, da hun primært kommunikerer ved at pege og udtrykke lyde. 

Bemærk, at der er katte og kaniner i hjemmet, så det er vigtigt, at du ikke lider af allergi over for disse dyr.

 

Arbejdstid

Der er tale om i alt 24 timer pr. måned. 

Timerne fordeles forskelligt fra måned til måned, og da familien er meget fleksible ift. placering af timerne og vagtlængde er det muligt for dig at få det passet ind i dit ugeprogram.

Timerne kan både ligge i hverdagsdagtimerne, og hverdagsaftener eller i weekender. Et eksempel kan være:

Hverdag fra kl. 07.00-15.00 ELLER fra kl. 16.00-22.00

Weekend (lørdag ELLER søndag) fra kl. 08.00-16.00 (ikke hver weekend)

Byd ind med hvad der passer dig – som sagt er familien meget fleksible ift. hvad der passer dig. 

 

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk

 

 

 


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok