Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 19-09-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 139255
JobId: 151298
 
Arbejdssted: 2000 Frederiksberg Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Hjælper søges 8 timer om måneden til frisk pige på 8 år

Jobbeskrivelse

Har du erfaring med at arbejde med børn med særlige behov? Søger du lidt ekstra timer? Så er her en stilling på 8 timer om måneden hos en 8-årig pige på Frederiksberg.

Om opgaven

Stillingen er hos en frisk og glad pige på 8 år, der bor med sin familie på Frederiksberg. Hun har infantil autisme og kommunikerer nonverbalt fx ved at pege på genstande. 

Opgaven er at lave hyggelige aktiviteter med pigen. Hun har et højt aktivitetsniveau og er glad for fangelege og gåture. Hun er også vild med vand og elsker aktiviteter, hvor man kan lege med vand. Hun er ikke trafiksikker, så på ture er det vigtigt, at man hele tiden er opmærksom og fortæller, hvad der skal ske, hvornår.

Der er hjælp til personlig pleje i stillingen, da pigen bruger ble. 

Om dig

Du har erfaring med at arbejde med børn med særlige behov. Du har kendskab til autisme og er god til at skabe forudsigelige rammer. 

Som menneske er du omsorgsfuld og rolig, og du trives godt med at arbejde 1:1 med en borger.  

Arbejdstid

Stillingen er på 8 timer om måneden. Arbejdstiden ligger som følger:

Lørdag i lige uger kl.: 13.00-17.00

Vi tilbyder 

Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Annitta Madsen på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 

I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok