Jobbeskrivelse
Er du uddannet pædagog, og søger du lidt ekstra timer? Vil du støtte en kvinde til at komme ud til aktiviteter? Så læs med her. Om opgaven Stillingen er hos en kvinde på 63 år, der bor på Frederiksberg. Hun har som følge af en hjerneblødning fået afasi, der gør, at hun har svært ved at udtrykke sig. Kvinden er meget glad for kunst, kultur, politik og natur. Opgaven er at støtte kvinden, når hun skal ud til aktiviteter. Det kan fx være i biografen, på Louisiana, i teateret eller lign. Man bruger bus, tog eller cykel til at komme rundt til aktiviteterne. Om dig Du er uddannet pædagog, og måske har du erfaring med at arbejde 1:1 med en borger. Som menneske er du tålmodig og rolig. Du er god til at spørge ind til kvindens ønsker, og du kan trives med ikke at tale for meget, når I er ude, da det kan være stressende for kvinden. Arbejdstid Stillingen er på 10 timer om måneden. De konkrete dage og tider aftales løbende med borgeren.
Vi tilbyder Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. Vil du være vores nye kollega? Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Trine-Emilie Schøler på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ Vi er mennesker, der hjælper mennesker I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
|