Ledige jobs

PRØV VORES NYE SYSTEM OG GIV OS FEEDBACK

Kære alle

Vi er ved at lægge sidste hånd på det nye driftssystem som kommer til at erstatte formidlingen.dk.

mitDUOS kan tilgås herfra og I er velkomne til at begynde at bruge dette system.

Følgende moduler er ikke 100% udviklet, og I vil derfor kunne mangle features:

Vagtplan og APV

Mvh DUOS Teknologi

Stilling: Hjælper Oprettet: 31-10-2023
Job start: Snarest muligt Annoncenr: 140252
JobId: 152600
 
Arbejdssted: 2620 Albertslund Køn: MK
 

Kort beskrivelse

Ledsager søges til ældre døvblind kvinde i Albertslund

Jobbeskrivelse

Er du klar til at gøre en forskel for en 89-årig kvinde, som er høre- og synshæmmet og bosat i Albertslund? Vi søger en medarbejder, som gerne har kendskab til døvblindhed og ønsker at være døv-blinde-ledsager! (Kommunikationen foregår via tale) 

Om borgeren

Den 89-årige kvinde er fyldt med livserfaring og bruger en elektrisk kørestol som hjælpemiddel til mobilitet.  Kvinden kan se omridset af personer og kan godt høre  ord, hvis de kommunikeres tydeligt. 

Om opgaven

Din primære opgave er at ledsage kvinden til indkøb, genoptræning, tandlægebesøg, lægebesøg, møder og arrangementer. Sidstnævnte kan fx være arrangementer i Dansk Blindesamfund, som primært foregår om aftenen eller i weekenden. Derudover vil du hjælpe med at læse post og arkivere breve samt hjælpe borgeren med at bevare overblikket over sine aftaler. 

Om dig 

Du har gerne erfaring med døvblindhed og er derudover en tålmodig og struktureret person, der er god til at skabe overblik og tryghed. 

Hvis du er uddannet pædagog og/eller har faglig erfaring med døvblindhed kan dette honoreres. 

Arbejdstid 

Der er tale om 5 timer om ugen, som primært ligger i dagtimerne i hverdagene og enkelte aftener og weekenddage i forbindelse med arrangementer. I aftaler i fællesskab de konkrete arbejdsdage og tidspunkter.

Vi tilbyder 
Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS. 

Vil du være vores nye kollega?

Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Anika Christiansen på tlf. 36 34 79 00. Tryk 5 og derefter 1.

Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ - DUOS

Vi er mennesker, der hjælper mennesker 
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.

Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.

Læs mere om DUOS på www.duos.dk


Bemærk: Din ansøgning formidles gennem DUOS.


For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase

Tilbage til Ledige jobs

LOG IND

 

Cookies er deaktiveret

Din browser er ikke indstillet til at gemme cookies. For at bruge dette websted, skal du slå cookies til.

Se hvordan her

 
 
 

Vil du tilmeldes vores nyhedsbrev?

loader
Websitet anvender cookies til at huske indstillinger og statistik.  læs mere
Ok