Stilling: Hjælper
|
Oprettet: 02-11-2023
|
Job start: Efter aftale
|
Annoncenr: 140275
|
|
|
Arbejdssted:
2860 Søborg
|
Køn:
|
Kvinde
|
|
Krav:
|
Kørekort
|
|
|
|
|
Kort beskrivelse
Handicaphjælpervikar søges
|
Jobbeskrivelse
kvindelig Handicaphjælpervikar søges til 24 timers vagter
Har du lyst til at hjælpe mit team og mig
Jeg er en kvinde på 38 år der bor i egen lejlighed i Søborg. Jeg er uddannet psykolog og ved siden af min førtidspension forsøger jeg at opstarte lidt selvstændig virksomhed www.jausspsykologi.com
Jeg søger med lys og lygte efter en til to kvindelige vikarer der kan træde til ved sygdom og ferie i mit faste team.
Vi er et godt og stabilt team der hjælper hinanden, men ved sygdom og ferie i teamet er det svært at få til at hænge sammen og vi leder derfor efter dig til at hjælpe os. Der er som udgangspunkt ikke tale om nogle faste vagter. Du vil blive ringet op, når jeg har en vagt jeg skal have dækket.
Nogle gange er vagterne et stykke ud i fremtiden andre gange er det af mere akut karakter, hvor det enten er samme dag eller dagen efter. Så det er klart en fordel, hvis du en gang imellem kan træde til med kort varsel (vi tager selvfølgelig hensyn til studie eller andet job).
Om mig selv kan jeg sige, at jeg er spastiker, sidder i el-kørestol og har brug for hjælp til næsten alt lige fra personlig pleje, rengøring, madlavning og ledsagelse ud af huset i min bil. Vagterne er 24 timers vagter med 3-5 rådighedstimer pr. døgn, da man som hjælper sover om natten, men skal være til rådighed ved behov . I hverdagen går vagterne fra 6.30 til 6.30 og i weekender fra 9.00 til 9.00
Som person er jeg livsglad og humoristisk og trives bedst med mennesker der er på samme måde.
Jeg elsker at være i køkkenet og lave mad eller bage, så hvis du kan lide at være i køkkenet er det et klart plus.
Min have holder jeg også meget af, så hvis du har grønne fingre er det også klart et plus, men absolut intet krav.
Jeg har en kæreste en dejlig familie (ingen børn) og en skøn nevø og værner derfor også meget om mit privatliv. Som hjælper er det derfor også vigtigt, at du har veludviklet situationsfornemmelse.
Du kan/har:
Begå dig i forskellige miljøer Kørekort (B) gerne slidt Underholde dig selv Arbejde i 24-timers vagter
Det er en stor fordel hvis du har erfaring med lift, men intet krav
Ansøgning sendes til lavmand@yahoo.dk og skal indeholde Telefonnummer Motivation Erfaringer
Jobsamtaler vil blive afholdt løbende
Ser frem til at høre fra dig
Mvh Lykke
|
Bemærk:
Din ansøgning formidles direkte til brugeren og ikke via DUOS.
For at søge stillingen kræver det at du er oprettet i vores jobdatabase
Tilbage til Ledige jobs