Jobbeskrivelse
Jeg søger en pålidelig/stabil fredagsvagt m/k, fast 1 vagt a 22 timer pr. rul (4 uger) til at starte med, og samtidig være en del af mit team som hjælper ved ferie og sygdom.
Den helt rigtige profil, vil kunne få en del flere vagter.
Jeg er en 50 årig mand, som indtil for knap 9 år siden, levede et almindelig spændende og ansvarsfuldt liv, som deleforældre til to børn, med et godt job som direktør, og en god tæt vennekreds.
Sidstnævnte har jeg lykkeligvis stadig og børnene er flyttet hjemmefra.
Familien holder jeg også stadig fast i & jeg har heldigvis prøvet rigtig mange ting inden ulykken.
Mit liv ændrede sig radikalt, da jeg i december 2014 kom ud for en meget alvorlig ulykke.
Efter en meget langvarig koma periode og halvandet års indlæggelse vendte jeg hjem i kørestol og med en BPA ordning og massiv hjælp.
Muskler i ben + højre arm og hjerne er ikke ok,, så det er daglig hård træning som må udføres efter træningsprogram hjemme foruden tre gange om ugen i træningscentret Øfeldt i Karlslunde.
Så der bruges rigtig meget tid på daglig træning, også med hjælp fra min daglige hjælp og ligeledes til at køre min handicapbil frem og tilbage, og til andre gøremål ud af huset.
Jeg har en ældre stor, godmodig & velopdraget hund, som skal luftes i det fine naturområde lige ved huset - er nabo til stranden, så lufteturene er næppe en plage.
Mit team består af 5 hjælpere, for de flestes vedkommende har været på det faste hold i flere år og op til hele perioden. De fleste kvinder, hvad er fint nok, men ønsket om en lidt moden mand trænger sig på, gerne med en vis interesse i de praktiske gøremål, som følger med, når et hjem skal fungere hele vejen rundt. Men kønnet er ikke mest afgørende.
Det vigtigste er en tjenstvillig person, der har erfaring med personlig pleje gerne Uri dom, personlig hygiejne, loftlift og transportabel lift.
Desuden madlavning og rengøring.
Fra naturens hånd er jeg udstyret med en vis positiv indstilling og god viljestyrke, så trods alvorligt handicaps er mit sind mest til den lyse side.
Jeg har gennem massiv træning genvundet nogen styrke i den ene arm, og lidt mindre i den anden. Med flittig brug af mit selvkøbte Stå-støttebord og “combi-cykel” Så jeg træner rigtig meget..
Jeg har tilkæmpet mig min gode intelligens. Så 100 % fokus på kroppen nu.
Jeg håber på en god kemi og humor. Til den rigtige profil tilbydes et godt job.
Til rådighed er der et hjælper værelse med skrivebord og seng.
Hvis overnævnte har vagt din interesse, så send en mail med god beskrivelse af dig selv og et groft C.V. Og ved positiv Mach, synes jeg vi skal mødes, så tager vi den derfra.
Mvh
Jakob
NB: Jeg er en hensynsfuld ryger / Mit hjem lugter ikke af røg.
|