Jobbeskrivelse
Ledsager søges til mand på 30 år på Frederiksberg.
Han har autisme. Har et fint sprog og kan selv fortælle hvad han gerne vil. Han er ikke så god til at tage initiativ. Han er lidt genert, men vil gerne en masse. Det kan godt blive for meget, når der er mange mennesker. Han er glad for rutiner og kan derfor godt lide at tingene er godt planlagt. Han har en god humoristisk sans.
Du skal være den der ledsager borger rundt til selvvalgte aktiviteter, uden for hjemmet. Som ledsager er du obs. på borgerens behov og ønsker.
Han er rigtig glad for at komme i svømmehal og vil især gerne ledsages dertil. Ledsager behøver ikke komme med i vandet, men må meget gerne. Derudover kan det være biografen - gode oplevelser og hygge - gerne noget med at få rørt sig - gåtur - fitness - spise - ud og få en øl - handle (Her er han langsom ved "scan selv* kasser, så man skal være tålmodig) Han interesserer sig for fodbold, og holder med FC Nordsjælland. Han er glad for gyser / splatter film, og vil meget gerne se dem. Han er også glad for special øl, TikTok, og vil gerne på Christiania til julemarked. Borger har 15 timer pr. måned til ledsagelse. Ledsagelse vil ca. være 2-4 gange pr. måned. Længden af turen vil variere og kan være fra 2 timer til en hel dag. Da struktur er vigtigt for borger, vil en nogenlunde fast aftale være perfekt. Gerne onsdag i dagtimerne, ikke for sent. Det vil også nogle gange være i weekenden. Han er ikke en natteravn, men vil gerne ud og hygge på bar en gang imellem, så han kan føle sig lidt ung.
Aftaler laves i starten i samarbejde med borgers mor.
Han kommer rundt med offentlig transport.
Du skal være en ansvarlig og stabil ledsager.
Stillingen som ledsager er en deltidsstilling og timetallet kan variere fra uge til uge, inde for bevillingens rammer. Ledsageordningen bruges altid til selvvalgte aktiviteter uden for borgers bolig. Borger afholder alle udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Timeløn: Hverdage: Ca. 154 kr. Lørdag: Ca. 164 kr. Søndag: Ca. 174 kr.
Lønnen varierer i forhold til, hvor i landet borger bor.
Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Ledsageteamet på tlf. 3634 7900, tryk 2 + 2 eller på mail ledsager@duos.dk Hvis du ønsker at søge stillingen, skal du oprette dig på mit.duos.dk og søge stillingen herigennem.
|