Jobbeskrivelse
Om borgeren og opgaven Ung 22-årig kvinde i Albertslund søger dig, som deler hendes positive livsindstilling og kan gøre dig forståelig på tegnsprog. Kvinden er nemlig døv og har derudover også en synsnedsættelse, og kommunikerer primært via dette. En eller to gange om måneden søger hun ledsagelse til døvearrangementer samt indkøbsture i storcentre eller biografture. Transport foregår normalt med tog og bus, og bil er derfor ikke nødvendig. Om dig Den ideelle kandidat til denne stilling er en person, der deler samme positive livsindstilling, som vores 22-årige kvinde i Albertslund besidder. Det er afgørende, at du kan kommunikere gennem tegnsprog og det er ingen hindring, hvis du selv har et høretab.
Arbejdstid 8 timer pr. mdr. fordelt på 1 til 2 vagter. Der kan være arrangementer, der skal tages hensyn til, men ellers aftales det mellem borger og dig. Det kan både være weekender og hverdage.
Du er aldrig alene Du får nemlig en fast rådgiver, som du altid kan søge råd og vejledning hos. Så selvom du ikke omgiver dig med kolleger, når du er på job, har du altid DUOS med dig. Hos os kan du være sikker på, at der er ordnede forhold. Vi tilbyder løn og pension efter overenskomst samt ansvars- og arbejdsskadeforsikring. Du udvikler dig både personligt og fagligt hver dag, du er på job. Det kan du slet ikke undgå, når du er sammen med mennesker.
Kan du se dig selv i jobbet? Så tøv ikke - send en ansøgning hurtigst muligt via ansøgningslinket nedenfor. Husk, at du skal være logget ind på din profil for at søge. Finder vi dig relevant til stillingen, ringer vi til dig. Uanset hvad så får du svar på din ansøgning så hurtigt som muligt. Vi håber dog på din tålmodighed, hvis det trækker lidt ud. Det er vigtigt for os, at vi får lavet det helt rette match mellem borgeren og hjælperen. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte rådgiver Sine Elmelund eller Anika Christiansen. Tlf: 36 34 79 00 #5 #1 1.
Vi er mennesker, der hjælper mennesker DUOS hjælper mennesker i hverdagen og understøtter dem i svære situationer. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at vi skal sætte borgeren i centrum og opbygge tillid, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Vi glæder os til at høre fra dig.
|